Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HEBYGMNO.
I Gudbrandsdalen ligger bebyggelsen i regelen under 600 m.,
men paa mange steder gaar den op i en meget større høide ; men oftest
er dette nyere rydninger. Matrikulen af 1668 viser, at der paa
den tid ikke har været fast bebyggelse langs Espedalsvatn, hvor
der nu er gaarde eller pladse 750 m. o. h. Endnu i 1800 var de to
pladse Espedalen sætre. Pladsen Perslaaen ved det samme vand
skal være ryddet omkring 176o( Megrunden 1785—1788. I Skaabu
ligger gaarden Kampesæter i en høide af 930 m. o. h. Denne
gaard fandtes i 1668 og var ogsaa da den høieste gaard i dette
dalføre. Bebyggelsen har i det liele den samme udstrækning nu
som i 1668. Fra Kvikne er der gravfund fra den ældre
jernalder. I Skaabu er rydningen neppe fuldt saa tidlig. I Hedalen
ligger de øverste smaagaarde over 700 m. o. h. I en sidedal
til Hedalen, Murudalen, er der en del pladse, de høieste 750 m. o. h.
Af disse var der i 1668 kun en, Mceringsdalen, 723 ru. o. h.; de
fleste af de øvrige er ryddede i aarene 1760—1780,
Mæringsdals-brenden og Sletmoen omtrent 1760, Hovde omtrent 1765, Br urusten
omtrent 1775, Søndre Hovde omtrent 1780. 1 Sikkilsdalen har
der i senere aar været fastboende folk, omtrent 950 m. o. h.
(Yngvar Nielsen).
1 Ottas dal gaar bebyggelsen i det hele ikke meget høi. Øverst
i Skjaak. i Brotengrænden, er der sammenhængende bebyggelse
omtrent 650 m. o. h. Denne grænd synes ryddet efter 1668,
(la bygden standsede ved Linseim. Senere er der paa
fjeldovergangen til Søndmør kommet en ny fjeldstue, Grjotli, H00 ru.
o. h. I Bøverdalen er eksempel paa en gaard, som fandtes i
midten af det 17de aarhundrede, men senere er forladt, nemlig
Lerdalen. Ellers var de høiestliggende (715 m. o. li.) gaarde i
dette dalføre de samme i 1668 som nu, Kvandesvold, Elvesæter og
Rydningen. Om Lerdalen heder det i matrikulen af 1668, at den
ligger tilfjelds og bruges til england. Den laa neppe 750 m. o. h.
I Lesje, hvor selve dalbunden ligger meget høit, gaar
bebyggelsen neppe over 650 m. o. h. Paa fjeldskraaningerne i
Dovre, hvor dalbunden i det hele ligger lavere, ligger gaardene
op til 100 m. høiere. Bebyggelsen er her meget gammel, men
har i nyere tid neppe undergaaet nogen større forandring. Af
fjeldstuerne paa Dovrefjeld er Hjerkinn den høiestliggende, 757
m. o. h. Anlæg af fjeldstuer her henføres til aarene 1107—
1110; ialfald Hjerkinn nævnes imod slutningen af det 12te
aarhundrede. Disse fjeldstuer har neppe været andet end
almindelige sælehuse, hvori vandrere kunde finde ly. I middelalderen
boede der en saalekarl paa Drivstuen ; men i slutningen af det
sekstende aarhundrede skal alene Hjerkinn have havt faste beboere;
senere kom der folk paa de andre fjeldstuer. Kongsvold er den
yngste af disse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
