- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
8

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8

KRISTIANS AMT.

Udenfor amtets grændse, ikke langt fra Hjerkinn, ligger de
øverste gaarde eller pladse i Foldalen i en høide af 936 m. o. h.
I denne bygd er den faste bebyggelse flere aarhundreder gammel.
Optagelsen af Foldalsverket (1745) har ogsaa rimeligvis givet
anledning til en udvidet bebyggelse.

Ved Atnesjøen, der støder til Søndre Fron, ligger der i Sol
lien en ikke ganske liden grænd i en høide af over 700 m. o. h.
Længere syd er i Imsdalen, over 850 m. o. h., to gaarde, af
hvilke Imsdalsenden er ryddet i slutningen af 18de aarhundrede
og den anden, Imsdalen, er neppe meget ældre.

Husbygninger. De ældste stuer i vort land har været
røgstuer. I røgstuerne brændte ilden midt paa jordgulvet paa en
stenlægning her, paa aaren eller aren, oldnorsk arinn. Røgstuen
kan da kaldes en årestue. Røgen steg op under taget og ud
gjennem en aabning her, ljoren, hvilken kunde lukkes med en
ramme, overspændt med en gjennemskinnelig hinde, sjaa, f. eks.
mavehinden af en ko. Der var ikke vinduer i røgstuen, men lyset
faldt ind ovenfra gjennem ljoren eller gjennem den
gjennemskin-nelige hinde, naar sjaaen laa over.

Da røgstuen er uden loft med frit tag, raust, er den ogsaa
en rauststova, og da den har ljore, er den ogsaa en ljorestova.

En ljorestue fra Tolstad i Vaage er bevaret og flyttet til
samlingen paa Maihaugen ved Lillehammer; den er antagelig
bygget omkring aar 1450 og er den ældste bevarede form for
tømret beboelseshus. Den har kun én etage. Det ydre har en
svalgang med rækverk helt op til tagskjægget langs hele stuens
forside. I stuen er jordgulv, ildsted af sten midt paa gulvet med
en stor røgaabning i taget, et par krakker og nogle smaa red
skaber af træ, det er det hele. Der er ikke vinduer eller glugger
for lyset. Lyset trængte sparsomt ned gjennem aabningen i taget.
I væggene er smaa huller til at sætte tyrifakler i og kighuller,
nede ved gulvet skydeglugger.

Endnu omkring 1760 synes efter Eilert Sundt enkelte af de
gamle årestuer at have været tilbage i Vardal. Der var ildsted
midt paa gulvet og glugger paa væggene.

I Valdres var endnu først i det 19de aarhundrede sæterstuer
indrettede som røgstuer. Gnister kunde let sprage fra baalet
midt paa gulvet hen i sengene, og for at forebygge dette var
gjerne en høi, bred stenhelle reist paa kant ved den ene side af
aaren; den hed aarhelle, oldnorsk arinhella.

Ogsaa i Bruflat, øverst i Randsfjordens dalføre, synes der at
have været nogle røgstuer for halvandet hundrede aar siden.

Disse røgstuer med are blev paa Vestlandet afløst af røgstuer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free