Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
9
med røgovne, rogovnstuer, medens de paa Østlandet blev afløst
af peis eller lysovn med pibe for røgen.
Da peisestuen havde pibe, havde man ikke længer brug for
ljoren, og der kunde anbringes vinduer i stuen, saa den blev lys.
I røgstuerne, hvor kun et sparsomt lys faldt ned fra ljoren, var
der temmelig dunkelt. Pontoppidan omtaler i 1850, at vinduer
var noget nyt i de norske bønders huse og «ikke efter landets
gamle skik».
I hele Bergens stift var det dengang sjelden endog hos en
rig bonde at finde en saakaldt glas-stue, eller et vaaninghus med
vinduer.
Stova betyder ei alene stue, men ogsaa vaaningshus,
stuebygning, idet stuen var den vigtigste og oprindelige del af huset.
Dette er ofte bygget for selve stuens skyld, dette værelse, som i
den ældre husholdning er som en hel bolig, paa en gang
kjøkken, soveværelse, arbeidsrum, dagligstue og storstue.
Størrelsen svarer til den mangfoldige brug.
I aarestuen var blot jord- eller aurgulv; senere kom der
stengulv, lagt af flade heller. Et fremskridt var det, da man
begyndte med trægulv, «tile». Trægulvet bestod først af
«kløvninger», kløvede stokke, kun tælgede eller jevnede med øksen,
ikke høvlede. Senere bestod gulvet af sagede planker, fæstede
til gulvbjelkerne med trænagler, ikke pløiede sammen, men kun
lagt ved siden af hinanden. Længere hen i tiden saaes paa
mange gaarde gulve af vel høvlede og ordentlig sammenfoiede
bord, med spiger istedetfor nagler.
Stuerne forsynedes med en svalgang paa den side, hvor
indgangsdøren er, og derhos med et kammers, kleven.
Stuebygning med kleve ved siden af stuen er meget
almindelig paa gamle gaarde i Gudbrandsdalen.
Peisen i stuen staar ikke som skorstenen tæt ind ved
væggen, men et stykke ud paa gulvet. Den stensætning, hvorpaa
veden brænder, er lav, og de to sider af peisen danner en
stump vinkel, saa baalet faar lyse bedre. I Gudbrandsdalen er
peisen ofte af klæbersten.
Til venstre for indgangsdøren staar ofte et større skab,
frem-skabet, videre høisædet, som er en fast bænk. Der er et mindre
skab, høisædes- eller roskabet; ved tvervæggen er der videre
langbordet med to bænke, husbondens seng og peisen. I kleven
er en seng.
Ofte var stuerne i Gudbrandsdalen prydet med
træskjærer-arbeider, krullskurd, dels paa skabene og ikke sjelden over
hus-dørene. Særlig i Vaage, Lom og Lesje er deslige udskjæringer
ikke sjeldne. De er ofte udført med smag og i en stil, som
udvikledes i andre lande og fandt veien hid til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
