- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
15

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

15

mere almindelige paa Oplandene. Kakkelovnene leveredes fra
norske jernstøberier, oprettede i første halvdel af det 17de
aarhundrede. Da kakkelovnen har røgpibe ligesom skorstenen, fulgte
med dens indførelse forbedringer i stueskikken. Den gamle stue
med sin skorsten blev nu kjøkken.

Om bygninger skriver amtmand Sommerfelt omkring 179(1:

« Fordum, da tømmeret var stort, * varigt og let at faa, var
bøndernes stuebygninger smaa og enfoldige, bestaaende
gemenligen af en stue, som tillige var kjøkken, et lidet kammer, kaldet
«kove», og en forstue. Nu, da materialerne er kostbarere og
slettere, bygges ei alene bekvemme boliger, hvilket er vel, men
unyttige og overflødige værelser, hvilket er ilde.»

I forrige aarhundrede opførtes i Mjøsegnene paa de store og
større gaarde to store høie stuebygninger i to etager, en til
gaard-brugeren med familie og en til føderaadsfolkene; desuden ogsaa
ofte en drengestuebygning for tjenestefolkene. Disse bygninger
var kostbare at opføre og vedligeholde.

Tagene var efter Sommerfelt dels af granbark eller furubark,
som var de sletteste, dels af bark dækket med spaan af gran eller
furu, eller af næver belagt med jord eller smaa stone eller af
sagbord eller af skifersten eller af teglsten.

1 Mjøsegnene er der ogsaa nu i almindelighed to stuebygninger
paa de store og større gaarde, nemlig gaardbrugerens og
føde-raadsfolkenes, begge i regelen to etager høie, klædte og for det
meste malte. Grundmuren er i almindelighed meget lav; ofte
ligger første kvarv lige paa jorden. Kjælderen er da nedgravet
i jorden.

Foruden disse bygninger er der paa de fleste gaarde størhus
og stabbur paa stolper.

Udhusene laa før spredte, men er nu i regelen sammenbyggede
med kjørebro i røstet. Fjøsene er dels af sten, men oftest af
træ. De er nu rummeligere og bedre indrettede end før.

Staldene er og lysere og bedre end før.

Gaardsrmnmet er paa de større gaarde delt i det egentlige
«tun» og «nautegaarden».

Til indhusene hørte, foruden stuebygningerne, flere andre
bygninger, saaledes:

Størhuset (ildhuset), der benyttedes til brygning og bagning,
og for en del som kjøkken, og stabburet eller stolpeboden til at
forvare madvarerne.

Badstuen, hvor kornet torkedes, er snart forsvundet.

De gamle fjøs var af træ og havde ikke gjodselkjældcr.
Gjødselen blev kastet ud ved langvæggen uden tag over; der var
ingen vandledning, ingen vinduer, men blot glugger. Baasene gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free