- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
17

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGMNG.

17

fortrænger peisen, selv hos den fattigere del af befolkningen, der
kun har ét beboelsesrum; den tiltagende vedmangel tvinger dem.

Boligerne er ofte utætte og daarlig vedligeholdt, men ellers
ret rummelige og lyse; vindueskroger er ikke almindelig blandt
de mindre bemidlede. Peis er endnu for det meste i brug i Sel,
men gaar mere og mere af brug i Lesje og Dovre; adskillig
sygelighed skyldes vistnok damp fra kogningen.

Bebygniugeil paa sætrene. I de egne, hvor der er
tilgang paa tømmer, er bebygningen paa sætrene i regelen god og
rummelig.

Om sæterstel skriver Vinje:

«Ved at fara gjenoni landet vil du snart merkja deg, at
reinsleiken og fint stell er størst i Øysterdalen og daa mest up
i Storelvedalen, der folk hava dei største skogarne, og dei største
eigendomar liggja samlade paa faae hender. Der vil du finna
den beste blanding af byskikk og gamalt landsstell, med ein
national fargning paa det heile, som visar, at den nye og den
gamle tanken har skapt seg ei form, som i den gode meining
maa kallas national. Dei bygdarlag, som du vil finna i denne
vegen standa nærast Øysterdalen, ero so godt som heile
Gudbrandsdalen Efter desse tvo dalføre er det vandt at vita den
bygd, som kjem nærast i reinsleike og fint husstell. Af dalføre
sunnanfjells kjem truleg Valdris og Numedal nærast efter desse
tvo nevnde.

Den gudbrandsdalske sæter er i eit og alt som ei fin stoga
og heime i dalen, berre mindre og med golv og reintvegne veggjer
og sæng og kopp og kjerald so kvite, at dei skina. Der kann
den mest kræsne bymannen baade sitja og sova og eta, medan
han paa Valdrisstødlen berre kann njota med full trygd eit egg,
eit eple og ei not (nød)», afdi desse ting verda fluste, so det
ureine gjeng af med skalet. Der er no ellers ikke so galet paa
stødlen i Valdris heller; for mjolki stend for det meste i eit kot
for seg sjølv, so røyk og annat styggt ikki kjem til den. I dette
stykke stend sæterstellet i Valdris over det gamle i mange
thele-morks dalar og vest fjordar, der mjolkehjellen tidt er ende up
under taket over sængi og midt i verste røyken.

Ein stor grunn til det, at stellet paa Vaage-sætrarne f. eks.
er so mykit finare en det burt i Valdris, er den ting, at
vaage-væringen gjev up fodret sit om vintren til sæters istadenfor at
kjøyra det heim, og soleides er sætri hans liksom ein lut af
sjølve garden, der folk og fe bu mange vikor om vintren. Dei
driva feet til sæters seinhøystes og so heimatter ved jolatider,
eller naar fodret er upgjevet, og det kann vera eftersom
sæter-vollen er stor til. Dette er og grunnen til, at der paa mange

2 — Kristiane amt II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free