Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
KRISTIANS AMT.
Vækstlivet paa fjeldene. De paa planter rigeste fjelde i
amtet falder naturlig i 3 grupper: Dovrefjeldene, Lom- og
Vaagefjeldene, og længst i syd Vasendlifjeld ved Helinstrandeue i Valdres.
Disse fjelde bestaar af mørke, glinsende, let smuldrende skifere,
hvorfor de danner en ypperlig voksebund for planter. Her
forekommer vore fjeldplanter i usædvanligt antal og frodighed. Men
foruden saadanne arter, som kan tage tiltakke paa næsten
hvilket-somhelst fjeld, findes der paa disse skiferfjelde mange planter,
som ellers er sjeldne i det sydlige Norge, og som først faar en
almindeligere udbredelse i de nordlige dele af vort land og endnu
niere i arktiske egne. Flere af dem har sin sydgrændse i en
eller anden af de nævnte fjeldgrupper.
Vækstlivet paa Dovrefjeld. Naar der tales om Dovrefjelds flora,
fæster tanken sig gjerne ved Knutsho, dette mærkelige fjeld, hvis
vegetation ved sin artsrigdom og frodighed er enestaaende i
hele det sydlige Norge. Knutshø hører imidlertid ikke til
Kristians amt, men ligger lige udenfor grændsen, i Søndre
Trondhjems amt. Men selv om dette interessanteste fjeld ikke tilhører
amtet, saa er der ogsaa inden dette andre meget planterige
trakter af Dovrefjeld. Mellem fjeldstuerue Fokstuen og Hjerkinn
ligger saaledes Blaahø og Volasjohø, lige ved Fokstuen er Fokstuho
eller Storhø, og ved Hjerkinn ligger Gjeteryggen og Hjerkinnhø,
hvilke fjelde allerede tidlig i det 19de aarhundrede blev botanisk
undersøgt, især af M. N. Blytt.
Ovenfor furuens grændse følger paa de øvre dele af
fjeldsiderne birkebeltet, der her som ellers i landet væsentlig har skog
eller krat af fjeldbirk (betula odorata |3. alpiyena). Birken gaar ved
Hjerkinn (ifølge Naumann) til 1 02ti m.
Allerede i birkebeltet begynder graavidjer at optræde; men
disse buskvækster forekommer dog i ulige større mængde ovenfor
birkens øverste grændse. Her vokser de ofte i tætte krat og
danner da et vidjebelte i direkte fortsættelse af birkebeltet. Det
er især tre arter, som sammensætter vidjekrattene, nemlig
uld-vidjen {salix lanata) med de brede, hviduldne blade og de
fingertykke guldglindsende, oprette rakler, som hegjTnder at udfolde sig
længe for bladene, endnu før sneen er smeltet helt bort i den
tidlige vaar. De andre arter er myrvidjen (salix lapponum) med de
ligeledes hvidlodne, men meget smalere blade og lysegraa,
bladløse rakler, og hvidgraavidjen (salix glauca), hvis rakler har blade
nedentil paa stilken. Men foruden graavidjerne deltager ogsaa
nogle andre arter i vidjebeltets krat, om de end ikke er
karakter-givende. Disse er vidjen salix phylicifolia med de rødglindsende
grene og de glindsende grønne, paa undersiden blegere blade, og
den langt mindre vidje salix myrsinites med læderagtige, glindsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
