Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
4)5
I klipperifter og paa smaa afsatser paa den nøgne fjeldvæg
vokser den pragtfulde bergbrud (saxifraga cotyledon), hvis rødlige
stængel udgaar fra en roset af tykke, graalige, hvidtandede blade,
for oventil at dele sig i talrige fine grene, som bærer indtil
hundrede hvide blomster. Denne plante er overalt, hvor den
forekommer, vel kjendt og yndet for sin skjønhed. Et
almindeligt navn for den i Gudbrandsdalen er vienvang, men den kaldes
ogsaa fjeldfrier, formodentlig fordi den gjerne «bringes
sæter-budeierne af deres elskere og andre af deres venner for at tjene til
prydelse i sætervinduerne, hvor den plantet i lidt jord i en skaal
eller trækop holder sig frisk i lang tid» (Barth).
Paa den især for sin fuglerigdom bekjendte Fokstumyr findes
ogsaa en i det sydlige Norge meget sjelden plante, som i
Nordland og Finmarken, hvor den er almindelig, kaldes aakerbær (rubu-i
arcticus). Den vokser i Fokstumyren paa nogle smaa græslændte
og vidjebevoksede halvøer i Hornaaen. Dens vakre blomster er
lidt større end jordbærblomster og lyserøde af farve og ligner
smaa vilde roser. Bærene har mest lighed med brombær, de er
morkerode og udmærker sig ved sin overordentlig fine aroma. 1
Finland, hvor denne plante forekommer i store mængder, sankes
der bær foruden til brug indenlands ogsaa til udførsel.
Om aakerbær skriver L. Kr. Daa i sine skitser fra Lapland,
Karelstranden og Finland: «Den naturlige vækstligheds skjønneste
plante, der her har et yndlingshjem, er maaske aakerbærene. De
adskiller sig fra sine nærmeste samslægtninger, multerne, ved den
sortagtige farve og ved en endnu finere dnft og smag. Da de
ikke vokser i myrer, men tvertom i græsbund, ja endog paa
agerrener, skulde man tro, at de ligesom jordbærene maatte kunne
indføres i haver, hvilke de ogsaa vilde forskjønne ved sine røde
vaarblomster og smukke, om end smaa blade. Imidlertid maa
dog denne urt fordre ganske eiendommelige livsbetingelser. I
Norge kjendes og træffes den næsten kun af botanikere og som
en sjeldenhed. Den modnes hverken længst mod nord, og heller
ikke trives den godt søndenfor Gefle. I Uleåborg hørte jeg, at
kyndige botanikeres forsøg paa at dyrke aakerbær var blevne
ligesaa forgjæves som de ogsaa mislykkede forsøg paa at gjøre
Nordens herligste dyreslægter: elgen, tiuren, orren, jerpen m. fl.
til husdyr. Forøvrigt vokser disse bær i saadan mængde i
Finlands og Sveriges nordlige provinser, at de syltede udgjør en liden
udførselsvare fra Uleåborg og andre steder.»
Aakerbær er fundet endnu to steder inden amtets grændser,
nemlig ved Grønsendvatn i Slidre i birkeregionen lidt ovenfor
gran-grændsen og i en torvmyr i Hedalen, ikke langt fra Vaagaardsæteren.
Ovenfor det egentlige vidjebelte følger dvergbirken, vidjerne
og eneren ofte langt op paa snaufjeldet og optræder paa de vind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
