Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆ KST LI V ET
27
trykker sig fast til jorden, og de ovale, rundtakkede, dybt furede
blade, som er hvidagtig filtede paa undersiden, og de store, vakre,
hvide blomster gjør den let kjendelig fra andre fjeldplanter.
Almindelige er de to låve fjeldbakkestjerner, erigeron uniflorum
og e. alpinum, hvis smaa vakre blomsterkurve af form minder om
tusenfryd.
Medens blomsterplanterne ikke kommer til sin ret, hvor
laverne hersker, bedres forholdet betydelig paa saadanne steder,
hvor laverne ikke kan trives, idet konkurrancen da ophører.
Ligesom lavere nede paa fjeldsiderne udfolder
blomsterplanterne sig vakrest paa de steder, som ialfald til visse tider af
aaret bliver overskyllet af rindende vand, som bækkebredder eller
stenede bækkeleier, hvor planterne har gunstige voksesteder
mellem og i ly af større stene eller fugtige klippevægge. Mange
planter ynder ogsaa at vokse lige i kanten af snefonner, hvor
jorden vædes af det kolde snevand. Paa saadan vel vædet
voksebund kan der ofte være det vakreste og mest farverige
blomsterflor. Foruden de planter, som i birkebeltet krandser bækkene
eller pryder fjeldvæggene, kommer der i hoifjeldet til en del andre,
som den lille gule dvergranunkel (ranunculus pygmæus), der meget
ofte er at se sammen med den mindste af vore sildre-arter,
saxifraga rivularis, i mosmatterne lige i snevandet, ligesom tilfældet
ogsaa er med den pragtfulde isranunkel eller reinblom iranunculus
glacialis), der dog helst vokser, hvor det er noget stenet grund.
Hvor snevand rinder ned fra evig sne, vokser paa et par
steder, som Harbakhø, tillige det bitte lille græs catabrosa algida.
Ogsaa andre sildrearter end de før nævnte rødsildre, gulsildre
og stjernesildre optræder mere almindelig ovenfor trægrændsen,
saaledes den hvide tuesildre (saxifraga cæspitosa) og de ligeledes
hvidblomstrede snesildre {saxifraga nivalis) med smaa, uanselige,
tæt sammenhobede blomster i spidsen af et bladløst skaft og den
paa sine smaa røde løgknopper i bladhjørnerne og sin enlige,
forholdsvis store blomst let kjendelige saxifraga cernua.
Et par steder, som paa Volasjøfjeldet og ved Gautstiaaen, er
der fundet en sjelden varietet af den før nævnte stjernesildre,
nemlig saxifraga stellaris |3. comosa, som ogsaa har sin sydgrændse
paa dette sted. Paa Storhß lige ved snegrændsen og paa Halfar hø
er fundet endnu en sildre, nemlig den meget sjeldne saxifraga
hiera-ciifolia, en art, der mest ligner snesildren, men er grovere end
den. Denne plante er, som senere omtalt, forholdsvis hyppig paa
nogle fjelde i Lom og Vaage, men er ellers foruden paa de netop
nævnte findesteder i Dovretrakten ikke iagttaget andre steder i
landet end et par steder i Tromsø amt. Den træffes igjen paa
Spitsbergen og i det sydøstlige Europa.
Paa Blaahø og Gautstifjeldet er den vakre gulblomstrede val-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
