Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KKISTIANS AMT.
af sjeldne planter, som udmærker Dovrefjeldene, mangler
fuldstændig eller næsten helt i de nærmest tilgrændsende fjeldtrakter.
I den nordvestlige del af amtet er fjeldvegetationen kun
fattig og lidet interessant tiltrods for det nære naboskab saavel
med Dovretraktens som Sundalens planterige fjelde. Det vilde
høifjeldsparti, som naturligt danner skille mod Sundalsfjeldene,
bevirker ogsaa en mærkbar forskjel i vegetationen. I Lesjes
nordparti viser saaledes fjeldene langs Joras dalføre ligesom ogsaa
trakterne omkring Aursjøen, Gautsjoen og Sjungsjøen for det
meste bare de almindelige fjeldplanter. Kun spredt forekommer
nogle af de ’ sjeldnere arter, som reinblom (dryas octopetala), fjeld
pryd (diapensia lapponica), fjeldbønne (phaca frigida), den dybgule
myrklæg (pedicularis oederi) og polarvidjen (salix polaris).
Anderledes arter forholdet sig söndenfor Laagen. Her optræder
der paa fjelde som Kvitingshø, Taterhø og Grønhø, Raüberghø og
fjeldpartiet Kjolen en noget rigere vegetation, i hvilken gjenfindes
flere af de sjeldne Dovreplanter som draba’er, sagina-arter og paa
Raüberghø potentilla nivea, ligesom den i Vaage- og Lomsfjeldene
udbredte saxifraga hieraciifolia er fundet paa et par steder her.
Disse fjelde danner i botanisk henseende overgangen mellem
Dovrefjeldene og det næste planterige fjeldparti, som udbreder
sig søndenfor Ottas dalføre, nemlig Vaage- og Lomsfjeldene med
Jotunfjeldene.
Vækstlivet i Vaage- og Jjomsfjeldene. De samme planter,
som paa Dovrefjeldene danner hovedmassen af vegetationen i
birkelier og vidjekrat og paa høifjeldet, optræder ogsaa i
fjeld-trakterne syd for Ottadalen paa tilsvarende vækstpladse.
Ligeledes gjenflnder vi mange af Dovres sjeldne arter her; men
foruden dem kommer der ogsaa til nogle planter, som ikke findes i
Dovretrakterne. Den interessanteste af disse er den fins-ke
alperose (rhododendron lapponicuni), en meget liden busk, som kun hæver
sig et par em. over jorden med sine grene. Den staar mellem
blaabær og anden lyng paa torre fjeldrabber, ofte er den lille
fjeldpryd (diapensia lapponica) og reinsrosa (dryas octopetala) dens tro
ledsagere, saaledes i trakten om Tessevatn. Efter afblomstringen
er den vanskelig at faa øie paa, idet frugtsamlingerne ligner
blaa-lyngens, medens bladene lidet afviger fra tyttebærlyngen. Kun
tidlig paa sommeren hævder den sig ved de vakre fioletrøde,
femfligede blomster. Denne lille alperose, som har beslægtede
arter i Alpernes og især Himalayas pragtfulde rhododendronkrat,
er den eneste af sin slægt i vort land. I Norge findes den
foruden i Vaage og Lom kun i de indre dele af Nordland og
Finmarken.
Temmelig almindelig er i disse fjeldtrakter den nordligere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
