Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KKISTIANS AMT.
de hvide saxifraga cernua og cæspitosa, rødsildren (saxifraga
oppositi-folia) og gulsildren (saxifraga aizoides), foruden fjeldarve (cerastium
alpinum), fjeldskrinneblom (arabis alpina), fjeldsmelden {silene acaulis),
den meget lille cardamine bellidifolia, rublom-arter og et lidet græs
poa laxa og en frytleart, luzula arcuata.
Fjeldegnene ved Bygdin og Vinstervøtn ligger meget hoit
over havet, og de mangler derfor trævegetation. Foruden dverg
birk, ener og hoifjeldsvidjer er der kun hist og her et forkrøblet
individ af fjeldbirk eller heg; noget sammenhængende trædække
kan der her ikke være tale om. Men trods denne betydelige høide
over havet er dog de urteagtige planter ofte frodig udviklet, især
i sydheldingerne under de høie fjelde. I saadanne solbakker kan
man ikke sjelden finde alenhøie urteselskaber mellem vidjerne.
Paa det i disse egne beliggende fjeld Kalvaahøgda vokser ogsaa
flere sjeldne fjeldplanter. Her findes saaledes 3 arter frytle eller
frysle, nemlig luzula arcuata med de fine, buede aksstilke, luzula
hyperborea og luzula parviflora. Paa fjeldets skiferklipper vokser
de smaa hvidblomstrede rublom-arter draba ivahlenbergii, rupestris
og nivalis og den fiolette issøte (gentiana tenella). De to sidste
planter har paa Kalvaahøgda sin sydgrænse i vort land. Andre
sjeldnere planter er paa Kalvaahøgda reinblom eller reinsrosa (dryas
odopetala), en græsart poa balfourii og valilbergella apetala.
Allerøverst under den høit op i sneregionen ragende tind er det kun
faa blomsterplanter, som kan trives; her vokser i snekanten
foruden issoløien (ranunculus glacialis) kun det lille myge græs poa
laxa og det stive hustesev (juncus trifidus).
Som eksempel paa frodige urtelier i disse egne kan nævnes
Galdeberg. Her opnaar planter som kvanne (archangelica officinalis)
og marikaabe kjæmpemæssige dimensioner, og sammen med dem
forekommer gjennem store dele af vidjebeltet, tildels helt til
vidje-grændsen, et rigt selskab af frodige urter, saasom baldrian eller
vendel-rod (valeriana sambucifolia), pragtstjerne (melandrium rubrum),
skogstorke-næb eller sjauskjæra (geranium silvaticum) og hvidblad-tistel (eirsium
heterophyllum) med den enlige røde, kostlignende kurv i spidsen af det
lange skaft. Her findes endvidere gjeitrüms (epilobium any ustifolium), et
par bregner, taggbregne (aspidium lonchitis) og fjeldbrom (polypodium
rhæticum) og nogle høie græs som miljegræs (milium effusum). I ly
af disse staar veronikaer og saxifragaer og andre almindeligere
fjeldplanter. De fugtige klippeskraaniuger kan paa sine steder
rødme af den røde bergknap (sedum villosum).
Ved Strømvatn vokser paa en myr to sjeldne stararter,
nemlig carex rufina og carex helvola.
Ved Hestevolden ved foden af Kalvaahøgda er potentilla gelida
fundet i mængde og lige i nærheden den sjeldne græsart poa balfourii.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
