Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
4)5
belter fra graavidjerues øverste grændse, ned gjennem birkeskogen
og nederst granskogen, som høi og frodig klæder Imsdalens sider.
Efterhvert som man søndenfra nærmer sig Rondane, bliver
vækstlivet imidlertid noget rigere, idet flere og flere planter
kommer til. Ved Høvringsæteren er der saaledes paa sine steder
et meget interessant planteliv, som paa siderne af
Høvringbæk-ken, hvor vegetationen udfolder en rigdom og farvepragt, som
staar i skarp modsætning til vegetationen paa hele den
söndenfor liggende fjeldstrækning. Her forekommer ogsaa enkelte af
de fjeldplanter, som gjerne tilhører rigere fjeldegne, som f. eks.
rynkevidjen (salix reticulata) og en anden vidje, salix myrsinitis, brunsiv
juncus castaneus), en liden frytle eller frysle, luzula arcuata, fjeld
tjæreblom (viscaria alpina), pedicularis oederi, alsine bi flora, fjeldfrøstjerne
(thalicirum alpinum) og de to i Gudbrandsdalen saa almindelig
udhredte vaarplanter, gjeitfivel eller mogop (pulsatilla vernalis) og
mai-blom (primula scotica), foruden en hel del af de næsten paa alle
fjelde forekommende arter, som sildrer, fjeldsmelde o. a.
Ved den mellem Digerronden og Stygfjeldet liggende
Døraa-sæter er der ogsaa ikke faa af de for trakten ved
Høvringsæteren nævnte planter. Og ved Haverdalsæteren, som ligger
ved foden af Stygfjeldet, vokser der paa grusede flader og strande
ved elven og andre nærliggende smaaelve ovenfor birkegrændsen
foruden en stor del af de ovenfor nævnte fjeldplanter tillige den
straalende blaa klippeveronika (Veronica saxatilis), den lille smeldelig
nende irahlbergella apetala og den hvidblomstrede sildre saxifraga
cernua, og ved Storevatn findes den lille fine gulblomstrede
ru-blomart draba alpina, den fiolette, erteblomstrede plante
oxy-tropis lapponica, og ogsaa en anden erteblomstret art, fjeldbønne
(phaca frigida) med gule blomster.
Ikke langt fra Rondane, i nordvestlig retning fra disse fjelde,
ligger Værkensæteren i Grimsdalen, netop ved det sted, hvor den
fra Fokstubo paa Dovre flydende Værkenselv løber sammen med
Grimsa, omtrent 1 150 m. o. h. Professor Collett skriver om
vækstlivet her: «Vegetationen i den trange dalbund og paa de
lavere skraaninger af fjeldsiderne frembød en mærkelig lighed
med Dovres, og vil med hensyn til artsrigdom paa et indskrænket
terræn muligens kun med vanskelighed søge sin lige, selv paa
frodige lokaliteter i den ovennævnte egn.» Paa et areal af ikke
over et par tusen kvadratalen, beliggende i den øverste del af
birkeregionen, blev der af professor Collett paa en liden stund
optegnet ikke mindre end 92 arter. Foruden de tidligere nævnte
planter findes paa dette sted ogsaa talrige andre, af hvilke de
mest bemærkelsesværdige er: den sjeldne mure potentilla nivea
med sølvglindsende bladundersider, reinblom eller reinsrosa (dryas
octopetala), den store astragel-art astragalus oroboides og desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
