Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
37
kanten hjemmehørende isranunkel (rannnculus glacialis) er iagttaget
som en sjeldenhed lige ved Bøvras udløb i Otiavatn.
Af de nu nævnte planter er der nogle, som gaar helt ned
til Ottavatns bredder og forekommer hist og her langs dette.
Paa sletterne langs elven i Vaage vokser ogsaa astragalus
oro-boides. Et par fjeldplanter er saa udbredt i Gudbrandsdalen, at
de hører til de almindeligste planter i de lavere egne ; dette er
f. eks. tilfælde med primula scotira, som her overalt kaldes mai
blom. Den er, som blaaveisen sydpaa, en af de første vaarbud i
dalen. Maiblom følger dalen helt ned til Lillehammer, hvor den
kan forekomme omtrent i Mjøsens niveau. Om sommeren er fjeld
astragelen at se næsten overalt paa jorder og veikanter, ligesom
oxytropis lapponica heller ikke er sjelden. Fjeldfolen kan ogsaa
træffes helt nede ved Mjøsen.
Der, hvor en sideelv forener sig med hovedelven, er der
ofte større sand- og grusmasser, som er hobet op i tidens løb.
Disse danner ikke sjelden udmerket voksebund for fjeldplanter,
der er bleven ført ned med elven. Planterne finder her «ny
jord», som ikke paa forhaand er optaget af dalens planter, og
der er derfor ingen konkurrance, som er til hinder for deres
trivsel og udvikling.
I Laagens dalføre er vegetationen paa denne slags lokaliteter
kjendt fra et par steder, som her skal nævnes.
Mellem skydsstationerne Toftemoen og Brændhaugen i Dovre
kommer elven lika fra Jondalen og forener sig med Laagen;
ved Tallaraasbroen har den lagt op store mængder af grus og
finere sand, der er blevet vokseplads for en ganske interessant
vegetation. Der har nemlig her dannet sig en liden koloni af
næsten udelukkende fjeldplanter, og disses antal var i 1902, da
stedet blev undersøgt, ikke mindre end 28. Floraen her bestod
af følgende arter : reinsrosa (dryas octopetala), af sildrer rødsildre,
gulsildre, tuesildre og stjernesildre, endvidere fjeldarve (cerastium
al-pinum) og cerastium trigynum, fjeldastragel, alsine biflora og stricta,
fjeldveronika, fjeldsmelde, fjeldskrinneblom, fjeld f r øst jerne, fjeldsyre
(oxyria digyna), fjeldmo (salix herbacea), aksfrytle (luzula spicata),
is-søte (gentiana tenella), snesote (gentiana nivalis), draba hirta og incana,
sibbaldia procumbens, oxytropis lapponica, en art bakkestjerne,
erigeron elongatus, to græs, trisetum subspicatum og fjeldrap (poa
al-pind), foruden maiblom (primula scotica) og den sjeldne mure
potentilla nivea.
Længere nede i dalen er der ved den vilde elv Ula’s udlob
i Laagen større grusører og sandmoer. Ogsaa paa disse optræder
der et selskab af fjeldplanter, enten i ren bestand eller sammen
med dalens almindelige vækster, og tildels i ly af birk og or og
sammen med klaaris (myr i car ia germanica), som her er særlig fro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
