Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
KHISTIA.NS AMT
dig udviklet. Her blev sommeren 1902 iagttaget følgende
fjeld-planter. for en stor del de samme som ved Tallaraasbroen : fjeld
astragel og fjeldarve, erigeron elongatus, fjeldsyre, stjernesildre,
gul-sildre og snesildre, fjeldskrinneblom, fjeldrap, cerastium trigynum, fjeld
veronika, fjeldsmelde og sibbaldia procumbens og desuden den lille
cardamine bellidifolin, rosenrod eller bukkebruse (rhodiola rosea) med
tykke, graalige blade og rosenduftende rodstok, fjeldmarikaa.be
{alchemilla alpina), det lille græs fjeldkjevle (phleum alpinum), et
slags rørhvein, calamagrostis stricta, og aksfrytle (luzula spicaia), ialt
19 arter.
Ved Gjørlitjernet i syd for Lillehammer er det lille tættegra>s
pinguicula villosa fundet. Det vokser her i selskab med fjeldsaks,
eller bjørnebrod itofieldia borealis) og dvergbirk.
Naaleskogenes flora. Nedenfor birkeskogens belte paa
fjeldene følger naaleskogen. Furuens øverste grændse ligger i
Gudbrandsdalen efter maaling i Vaage ved 8t>3 m o.li., oggrangrændsen
kan i Gausdal sættes omtrent til 79(1 m., i Valdres til 880 m.
Dog gaar enkelte granbuske sine steder høiere op, helt til 1 025
meter paa Nysæterkampen i Kingebu og til 1055 m. paa Kvitberg
i Søndre Fron, paa Rustfjeld i vest for Slidrefjorden 1 027 m.
De øvre dele af naaleskogens belte skiller sig, hvad
vegetationen angaar, ikke skarpt fra birkeregionen. I de aabne
skoglier f. eks. optræder ikke faa af de planter, som hører hjemme
paa tilsvarende vokseplads i birkebeltet.
Af planter, som er bemærket i høitliggende skoglier i Torpen
og Etnedalen kan nævnes turt, bjørneturt (mulgedium alpinum) med
dens tro ledsagere tyrhjelm (aconitum septemtrionale) og den
hvid-blomstrede ranunkelart med tyrhjelm lignende blade ranunculus
aconitifolius, mellem hvilke blander sig skogforglemmigei (myosotis
silvatica) og løvtistel (saussurea alpina), Jjeldsvære (hieracium alpinum)
og sorttop (bartsia alpina).
Ogsaa i de lavereliggende granskoge kan der være frodige
lier, helst dog naar skogen er opblandet med løvtrær, som rogn,
heg, fjeldbirk og asp, eller langs skogbække; under saadanne
betingelser kan der vokse frem kraftige urtekrat i ly af
gran-kronerne, for en del dannet af samme høie arter som i
birko-skogen paa fjeldet, nemlig turt og tyr hjelm, den hvide ranunkel,
gj eitr anis, hvidbladtistel, baldrian eller vendelrot, skogstorkeneb o. m. a.
Almindelige i skoglierne er ogsaa den pragtfulde storklokke
(campanula latifolia) med lange blaa eller hvide blomsterklokker i høit
opragende klaser, foruden store bregner, som strudsebregne
(struthi-opteris germanica), skogburkne (asplenium fili.r femina) og ormetelg
pohjstichmn filix mas), flere høie græs, som det sirlige miljegræs
(»lilium effusum) og rørhvein (calamagrostis phragmitoides). Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
