Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 4)5
slags planter forekommer ogsaa i de sydligste granskoge i amtet,
helt ned til Hadeland og Nordmarken. De milevide skogtrakter
i disse egne, som forovrigt er ganske høitliggende, og som derfor
i sin vegetation endog huser nogle faa fjeldplanter, udmærker sig
ogsaa ved sine mange koller. De høieste af disse stikker hist
og her med nøgne og skaldede isser op af skoghavet. Det er
ikke høiden, som er skyld i, at de er skogbare; thi den normale
trægrændse vilde i disse egne ligge flere hundrede meter høiere.
Men kollerne er af regn og storm saa renvaskede for jord, at
klippen ligger ganske blottet.
I skyggefulde skoglier ved elven Vinstra i Gudbrandsdalen
tindes den meget sjeldne bregne cysiopteris sudetica; den vokser
her sammen med berglok (cystopteris montana), hvem den ogsaa
meget ligner. Planten forekommer ikke andre steder i Norge.
Ogsaa en anden bregne har sit eneste norske voksested i
Gudbrandsdalen ; dette er asplenium crenatum, som udmærker sig ved
sine lysgrønne, trekantede og meget langstilkede blade; den vokser
paa skyggefulde steder i urer i Ringebu og ved Kringen.
Et sjeldent og meget vakkert græs, glyreria remota, som hører
hjemme paa fugtige, skyggefulde steder i skogene, er fundet paa
nogle steder i amtet, saaledes i Ringebu og Biri.
Forøvrigt er vækstlivet i barskogene fattigt paa arter, særlig
naar skogen er tæt.
1 meget tætte, mørke granskoge trives ikke de grønne
planter. som maa have lys for at kunne skaffe sig sin næring. Derfor
mangler skogbunden ofte fuldstændig grønne planter og har kun
nedfaldne barnaale og kviste til at dække den nøgne muld. Kun
om hosten kommer der liv i skogbunden, idet der da vokser frem
en hel del sop.
Er derimod skogen saa aaben, at solstraalerne kan naa ned
til bunden, har denne et dække af moser, og blandt moserne er
der gjerne ogsaa nogle blomsterplanter som blaabær, skogstjerner
trientalis europæa), et par arter vintergrøn eller vettergrode, saaledes
pyrola secunda med de grønhvide smaa blomster i ensidig klase
og den lille vakre augneblom eller St. Olavs lysestage pyrola uniflora)
med en eneste blomst, som er hvid, vellugtende og nikkende.
Ogsaa et par sjeldnere arter af vintergrøn vokser i amtets
granskoge, nemlig pyrola chlorantha, som er fundet paa Odnesberget i
Land og et sted i (Her, hvor den voksede sammen med pyrola
media, og endelig den sjeldneste af vore arter, pyrola umbellata, en
liden buskagtig vækst med lyserode blomster i skjærmlignende
samling og blade, som ligner meget tyttebærplautens. Denne art
har sin nordgrændse i Norge ved Randsfjordens nordende.
Oplivende i granskogens ensformighed virker den almindelig
udbredte lille plante naarislegras (linnea borealis), ogsaa kaldt vonel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
