Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
KRISTIANS AMT.
gras. Ved sin fine duft krydrer den luften, og ved sine vakre,
lyserøde blomsterklokker fryder den øiet.
Godt gjemt i mosen kan man finde en liden orkidé med to
hjerteformede, modsatte blade og bittesmaa brungrønne blomster
i stængelspidsen, det er listera cordata, som er meget udbredt i
alle dele af amtet, men som paa grund af sin ringe størrelse og
uanselige farver er let at forbigaa. Hist og her findes ogsaa en
anden orkidé med smaa hvide blomster i ensidig samling, knærod
(goodyera repens), og desuden koralrod (corallorhiza innata). Denne
sidste har en korallignende rodstok, og de overjordiske dele er
blegbrune med gulgrønne blomster. Da den saaledes ikke har
bladgrønt, kan den ikke optage og assimilere luftens kulsyre, men
maa ligesom soppene skaffe sig den nødvendige næring fra
raadnende rester i jordbunden.
De to vakre anemoner, blaaveis (anemone hepatiea) og lividveis
(anemone nemorosa), som i den tidlige vaar smykker skogbunden
længere syd i landet, har ikke stor udbredelse i amtet og findes
næsten udelukkende i de laveste egne omkring Mjosen og
Randsfjorden og fjerner sig ikke langt fra disse egne. Begge arter
naar saaledes i Land op til Hugelien.
De tørre furuskoge er ligesom granskogene fattige paa
planter. Medens det, som netop nævnt, mest er moser, som dækker
bunden i granskogen, er det paa furumoerne gjerne laver, som
har overvægten, og af laverne er det især renlav (rladonia
rangi-ferina) og islandslav (retraria islandica). Af blomsterplanter findes
mest lyng, røslyng og tyttebær og melbær (arctostaphylos uva ursi),
foruden krækling, marimjelde (melampyrum) og andre for tørke
haardføre planter.
Den vakre vaarplante mogop eller gjeitfivel (pulsatilla vernalis)
er ikke sjelden i furuskogen saa godt som overalt i de øvre dele
af Gudbrandsdalen og i Dovretrakterne, om den end her har sit
væsentligste udbredelsesomraade ovenfor naaleskogen.
Paa fugtigere skogenge vokser hist og her i amtet en
kurv-blomstret plante crepis præmorsa med bladene i roset og bleggule
blomster; den er en ægte indlandsplante, som synes bundet til
vore sydlige skogtrakter.
Paa skogenge og sæterløkker i de øvre dele af Torpen og
Etnedalen vokser en af vort lands meget sjeldne planter, en
klokkeart, campanula barbata. Det er en stiv, haaret vækst med smale,
væsentlig grundstillede blade og vakre lyseblaa blomster med
brede, langhaarede flige, ellers af form som hos den almindelige
blaaklokke, men lidt større. Blomsterne er hængende paa den
ene side af stængelen. Foruden paa de nævnte steder
forekommer denne plante kun i Vestre Gausdal, hvor den er iagttaget
«i utallig mængde» paa sydøstskraaningen af Ongsjøfjeldet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
