Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 4)5
luna , der mangler rod og har fint delte blade med eiendommelige
blærer, hvori planten fanger smaadyr, som den udsuger.
Lignende traadtint delte blade har ogsaa vasrylk eller tusenblad (myr i o
phylhim), som er almindelig i stillestaaende vand.
l’aa grundt vand, lige indved bredderne og helst paa leret
bund findes tre af vor floras allermindste planter, nemlig den
korsblomstrede sylblad (subularia aquatica) og paa faa steder, som
i Clsjtien i Vesttorpen og Dalsfjorden i Stensætbygden, den til
kjætnpefamilien hørende littorella lacustris; ved Randsfjorden vokser
den ofte rødlige, med bergknap og sildre beslægtede bulliarda
aqua ti ca.
Ved vandbredderne, saavidt ude i vandet, staar botnegras
lobelia dortmanna), hvis lange klase af fine blaahvide blomster
rager op over vandet fra en roset af linjeformede blade paa
bunden af vandet. Denne plante, som langs vestkysten er saa
almindelig, har ikke mange voksesteder i amtet. Den findes nogle
steder i Valdres, f. eks. i Ulsjøen i Vesttorpen. Hist og her
gjennem Valdres helt op til Filefjeld og nogle andre steder
forekommer paa grundt vand og leret bund en liden blomsterløs plante,
aaborrgras isoetes), der ser ud som en roset af korte græsbiade.
Det er ofte tilfælde, at sjøerne og ogsaa stille elveviker er
krandset af en meget karakteristisk sumpplantevegetation, som især
er præget af flere høie arter. Af de planter, som i amtet
bidrager til denne flora, skal her nævnes : Vasrøyr eller tagrør
(phrag-mites communis), et indtil 2 m. hoit græs med brede blade og en
tæt, dusklignende, lidt ensidig blomstertop. Dette græs, som er
meget udbredt ogsaa i Danmark, bruges der til tagtækning,
«straa-tage , hvoraf navnet tagrør. Fremdeles findes det ligeledes høie
græs røyr eller strandrøyr (phalaris arundinacea) og søtrap eller
mannagræs (glyceria ßuitavs).
Af storr eller star er de to arter carex vesicaria og ampulla
<ea almindelige ved vandbredderne, ialfald i lavere egne; den
langt sjeldnere art, den vakre carex, pseudocyperus med mange,
smukt hængende, store hunaks, er fundet paa nogle steder paa
(iran og Hadeland. Fremdeles kan nævnes en meget ioinefaldende
plante dunkjevle (typha latifolia); dens stængel, som kan blive
indtil 2 m. høi, har lige nedenfor spidsen et kjevletrindt, mørkebrunt
og fløielsagtigt, stort aks af hunblomster, og ovenfor dette sidder
de tynde og uanselige hanaks. Dunkjevlen forekommer paa Toten,
hvor. den har et af sine nordligste voksesteder i Norge. Den
anden art, den smalbladede typha angustifolia, er iagttaget i en
dam lige ved Tingelstad kirke.
I Mjøstrakterne findes kalmerod eller kalmusrod (acorus calamus),
hvis flade, bladlignende stængel bærer en kolbe af smaa
gulgrønne og uanselige blomster. Dens tykke, sterkt lugtende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
