Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KKISTIANS AMT.
bunden er fugtig. Flere steder, hvor fjeldsiderne er rigelig vædet
af nedsivende bække, kan der være vakker oreskog paa de nedre
dele af dalsiden, saaledes som tilfældet er f. eks. i de nedre dele
af Hedalen. Svartor (alnus glutinosa) er langt sjeldnere og findes
væsentlig i Mjosegnene.
I saadanne fugtige krat langs elve og bække er der ofte en
frodig bundvegetation af mange store og smaa urter. Almindelige
er her planter som mjødurt (spiræa ul nutria), hvilken art paa grund
af sin sterke duft af de gamle nordmænd blev tilsat mjøden for
at give den en vis bitter smag, den pragtfidde storklokke eller
gaupla (campanula latifolia) og hvidbladtistelev (cirsium heterophyllum),
hvis forskjellig formede blade er sølvhvide paa undersiden.
I den tidlige vaar, før trævækstens bladverk har udfoldet
sig og lagt skygge over voksebunden, kan der være et vakkert
gyldent flor i krattene ved elvebredderne. Det er de tusener af
blomster af soleihoven eller bækkeblomsten (< a It ha palustris , som
forresten optræder i allerstørst mængde, hvor den faar vokse helt
frit paa aaben grund langs bækkene og elvene. Andre
vaar-planter i amtets fugtige løvkrat er guldstjernen eller fuglelauk [gagea
lutea), hvis gule blomsterstjerner titter op mellem det visne løv
fra forrige aar, og raarkaal (ficaria ranunculoides), ligeledes med
gule blomster; den trives bedst, naar bunden er rigtig sumpig og
vaad. Gulveis (anemone ranunculoides) forekommer i Mjosegnene,
saaledes flere steder paa Toten.
Den vakre, indtil meterhøie kovgsspir (pedicularis sceptrum
carolinum) med det lange aks af store lysegule og røde maske
blomster forekommer hist og her i amtet. I krat langs vandløb
er paa nogle spredte steder i amtet, f. eks. Torpen, Nordre
Aurdal, Vinstraelven, i Nordre Land, ogsaa fundet et sjeldent græs,
det meterhøie cinna pendula med rigtblomstret, bleggrøn top. Isa^r
tørret lugter dette græs omtrent som myske.
Hist og her vokser ogsaa den vakre marisko eller fruesko
(eypripedium calceolus), en orkidé med stor, optil 8 em. bred,
rød-brun, men gullæbet blomst.
Paa grusede elvebredder er klaaris eller klaagras (myricaria
germanica) almindelig op igjennem Gudbrandsdalen. Det er en
lyst blaagrøn busk med naaleformige smaa blade og blegrøde
blomsterklaser i grenspidserne. Dens grene bruges i
Gudbrandsdalen tildels til piberør.
Ved Lillehammer vokser paa Mjøsens bredder den høie Veronica
longifolia, en vakker plante med 3—4-tallige krandse af sagtakkede
blade opefter stængelen og i dennes spids et langt tæt aks af
smaa blaa blomster.
\"ed bredderne af Randsfjorden vokser den meget sjeldne
fiol viola stagnina, som især kjendes paa sine næsten laricetformode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
