Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
KRISTIANS AMT.
fundet i Hornskleven i Land; den forekommer ellers kun sjelden
inde i landet, men hører vore sydlige kystegne til.
Paa sine steder, helt op til og igjennem Gudbrandsdalen, er
de to pigfrø-arter echinospermion lappula og deflexum almindelige;
de ligner meget forglemmigei i blomsterne, men frugterne er
piggede; af denne grund hænger de let fast i tøiet paa
forbigaaende. Fremdeles kan nævnes stenfrø (lithospermum officinalé)
med de smaa glindsende, hvide og porcellænsagtige frugter, samt
nogle læbeblomstrede urter, som kransbørste eller kvervelmynte
(clino-podium vulgaré), merian eller kung (origanum vulgaré) med sterkt
krydret lugt, den meget spædere bakkemynte (calamintha acinos), den
vakkert blaablomstrede dragehoved (drarocephalum ruyschiana) og
den ubehagelig lugtende, rødblomstrede skogsvinerod(starhys
silvati-cus). Helst i tørre bakker vokser vild timian (thymus channrdrys).
Af erteblomstrede er der ogsaa nogle i løvkrattene, saaledes
den store, men nedliggende sødbladede astragel (astragalus
glyciphyl-lus) med skiddengule kroner og krumme, tildels sammenslyngede
beige. Den gaar op til Slidre i Valdres og til Lillehammer, et
af dens nordligste voksesteder i Norge. Foruden den fra
Skrei-fjeldenes løvkrat nævnte vaarerteknap (orobus vernus) forekommer
ogsaa knoldet erteknap (orobus fuberosus), og i de sydligste dele op
til Nordre Land en tredie art, sort erteknap (orobus niger), som har
sit navn deraf, at den bliver sort ved tørring. 1 de samme
egne er den vakre skogßadbelg (lathyrus silvestris) fundet; den har
vingekantede, lidt grove stængler og store røde blomster, 3—10
paa en fælles, lang stilk; bladene udmerker sig ved kun at
have 2 smaablade, mellem hvilke der sidder en grenet
slyngtraad. Den spæde, klatrende og lidet iøjnefaldende linse (ervum
hirsutum) vokser nordover helt til Fron. Gulkløver (trifolium
agra-rium) forekommer hist og her, helst paa torre bakker, op til
Slidre og Fron, medens dens slægtning harekløver (trifolium
ar-vensé) ikke naar længere nord end til Søndre Land. Kun i de
sydligste egne, indtil Toten, vokser den vakre blodrøde storkenæb
(geranium sanguineum). Ogsaa nogle fioler er at finde i urerne og
løvkrattene, saaledes den tidlige, lyseblaa og vellugtende
bakke-ßol (viola collina), kratfiol (viola mirabilis) med store, lysegrønne
blade og fiolette, duftende blomster og den langt svagere
vellugtende og sjeldnere viola umbrosa. Den sidste trives dog bedst
i fugtigere krat.
I skyggefulde krat trives den lille spæde, moskuslugtende
desmerurt (adoxa moschatellina), som er iagttaget paa flere steder,
helt op til Nordre Fron. Paa enkelte steder, som paa Odnesbergct
i Land, Randkiev i Ringebu og Modalen i Øier, er den sjeldne,
ru maureart galiutn trifolium fundet; dens smaa blomster er
grøn-hvide. Den er af bladverk ikke ulig følgende art og dufter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
