- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
51

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET. 5.")

4)5

ogsaa som den. Mysken (asperula odorata), som især i tørret
tilstand er meget vellugtende, er ikke almindelig i amtet; den er
iagttaget f. eks. i Ostre Gausdal og ved nordenden af Mjøsen.
Flere steder hinder man krandse af mysken og hænger dem op
paa væggen for vellugtens skyld. Tildels lægges krandsene ogsaa
mellem klæder som middel mod møl, eller de har været brugt som
veirspaamand: naar myskekrandsen lugter sterkt, kommer der regn.

I et par urer, som i Biri og under Hunderfossen, vokser en
temmelig sjelden bregne, nemlig den kjertelhaarede polypodium
robertianum. I lovskog. tæt ovenfor gaarden Hove ved
Lillehammer, er der fundet en plante af et meget eiendommeligt
udseende, nemlig den lyserøde skjælrod (lathræa squamaria); hele
planten er klædt med skjællignende blade, de underjordiske dele
med hvide, den overjordiske stængel med lyserøde; ogsaa de
læbeformede blomster har samme farve. Planten kan ikke tage
sin næring fra luften, da den mangler bladgrønt; den er derfor
en snylteplante, som tager, hvad den behøver til livets ophold,
fra rødderne af løvtræer, især or.

Her og der i løvkrattene vokser en liden vaarplante,
lerke-spore (corydalis fabacea) med floletrøde, uregelmæssige blomster,
som titter op mellem det visne løv, saasnart sneen er gaaet væk.

Vækstlivet paa tørre bakker og enge. Ogsaa de torre
bakker og enge har i amtet ligesom ellers i landet sin karakteristiske
plantevækst. Om vaaren prydes bakkerne af Maria nøklebaands
gule, duftende blomsterskjærme og af blaa fioler, viola canina og
arenaria, og bittesmaa blaa veronikaer (Veronica verna og arvensis).
Kjertelmund (androsace septentrionalé) med smaa hvide blomsterskjerme
er heller ikke sjelden. Den, som ogsaa har syn for mindre
iøjnefaldende planter, vil kunne opdage den lille musehale (myosurus
minimus), som har faaet sit navn af, at den lange, tynde
frugtstand ligner en musehale.

Især i det sydlige af amtet findes ogsaa paa tørre bakker to
meget smaa forglemmigei-arter, myosotis collina og arenaria.

Vaarvegetationen viger dog snart pladsen for sommerens
yppigere og mere artsrige plantevækst. Da optages pladsen af
gule røwre-arter (potentilla tormentilla, maculata. argentea og norvegica),
soløier, guldris (solidago virgaurea) og tiriltunge og blaa og røde
vikker (vida cracca og sepium), den lille vildnellik dianthus deltoides
med’ kuapt 1 cm. brede, lyserøde blomster, tjæreblom og timian,
den fiolette marksøte (gentiana campestris), gjætargut eller jonsokkol
ajuga pyramidalis) med den korte og brede, lubne blomstersamling,
hakkemynte (calamintha acinos), karve (carum carvi), de hoie
kurvblomstrede knopurtarter centaurea scabiosa og jacea, begge med rode
blomster, og rødknap (knautia arvensis). Paa saadanne bakker kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free