Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
Søtvider (solavum dulcamara) vokser op til Fron i en høide
af ca. 250 m.
Hvad Sommerfelt kalder troldbær er krossved (vibnrnum opulus
og er temmelig almindelig i tørre krat.
Tysbast (daphne mezereum) forekommer paa skyggefulde steder
i skog og krat.
Væksterlighed Og bestand. Der er i det hele en god
undergrund for skogen i amtet. Oftest er undergrunden aur,
stene med lerholdig sand, sædvanligvis slæbt sammen fra egnens
bergarter under istiden. Saadan glacial aur er almindelig
udbredt.
Hvor det faste fjeld ikke er dækket af aur, er skogbunden
ofte ikke god.
De af kalkstene og skifere bestaaende landskaber paa
Toten og Hadeland har en meget god undergrund for skogen;
men en hel del af dette land er optaget af dyrkningen. Taalelig
god skogbund er yngre granit og ligesaa grundfjeldets lag, hvor
de ligger lavt og er dækket af aur.
De til sparagmitformationen henhorende bergarter giver visselig
i Gudbrandsdalen, Gausdal og dele af Valdres ofte god skogbund,
og naar der her i de lavere strøg og i strøg af midlere høide
ikke er meget skog, saa er det ikke jordbundens skyld.
Skiferlandet i Valdres giver og god skogbund, men meget af
dette land ligger høit.
Ogsaa blaakvartsen er brugelig som skogbund, saaledes som
det sees paa Tonsaasen. Helt utjenlig til skogbund er neppe
andre strækninger i amtet end de, som ligger for høit.
Elvesand og grus egner sig bedst for furuskog. Granen
stiller større fordringer til jordbunden; grus med stene er det
bedste jordsmon for granen. Myren faar sædvanlig furuen
beholde for sig. men ellers trænger granen mange steder ind paa
furuskogen, fordi unge grantræer kan vokse op i furuskogen, da
granen ikke trænger saa meget lvs, men i den tætte granskog
kan unge furutræer ikke vokse.
Om skogen i amtet ytrer Sommerfelt omkring 1790:
«Naar man taler om skog her, forstaar man fornemmelig
derved gran- og furutræer. De første er de almindeligste, men
begge slags har kjendeligen aftaget. Vang i Valdres er saa blottet
for skog, at det, maa hente bygningstømmer fra andre sogne.
Andre bygder, saasom Toten, Vardal, Ringebu, Fron og Lesje har
«kog til egen fornødenhed, nogle af dem neppe tilstrækkelig. De
øvrige kan endnu sælge endel sagtømmer; men overalt maa dette
og tildels brændeveden nu hentes med mere besværlighed end
forhen, da de for bygderne og ved vanddragene beleiligst liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
