Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt. 107
andringer i retten til almenninger. Kongen har nogle steder ved
salg eller paa anden maade afhændet sin ret i ålmenningen til
bygden, og da kunde bygden raade over kongens ret i ålmenning,
men brugsretten blev uforandret. Deslige almenninger blev
bygde-almenninger. Kongen kunde afstaa sin ret til private, men
bøndernes brugsret blev uforandret, og da opstod de saakaldte
privat-almenninger.
Noget af det, som har været bygdealmenning, er vel gaaet
over til sameie; overmaade meget er blevet privat eiendom, og
saa er der strækninger, høifjeld, som siges ikke at være i privat
eie, men som bønderne har brugt til beite, til fiskeri og jagt o. s. v.
Bygdealtnenningerne er ikke altid opstaaet derved, at bygderne
kjøbte eller indløste statens overhøihedsret.
Nogle almenninger er gaaet over til bygdealmenninger uden
at være kjøbte, ved dom eller ved alder tids brug.
Allerede i 1717 er der faldt overhofretsdom for, at Etnedalens
(Atnedalens) ålmenning var Frons almue tilhørende. Dovreskogen
blev erkjendt som bygdealmenning ved sorenskriverdom af 1780.
Bagns og Beinlis sameiefjeld i Valdres er anerkjendt
bygdealmenning.
I Norge, som i den ældste tid var meget tyndt befolket, har
vel paa mange enslig liggende gaarde kun brugeren af den enkelte
gaard hugget eller ladet hugge i skogen, og i aarhundredernes
løb er skogens egenskab af ålmenning glemt, og den er gaaet
over til eiendomsskog, hvilket kunde ske saa meget lettere, som
der ikke i ældre tid var andre, der kunde have fordel af at
bnige skogen.
Norske Lov forudsætter og, at man ved hævd kan erhverve
sig stykker af ålmenning til privat eie; thi, som berørt, heder
det: «Sigter Kongens Foged nogen at have taget noget fra
Kongens Alminding, og der bevisis, at det er tredive Aar siden det
er skilt fra Alminding, da være den, som det haver, for denne
Sag angerløs.»
Professor Brandt mener i sin tingsret, at erhvervelse af
stykker af ålmenning efter denne lovbestemmelse sker ved hævd.
Paa mange maader er det oprindelige fællesland eller
kongens ålmenning gaaet over i privat eie.
De rettigheder, som bygdens folk har i almenningerne, er
efter loven meget udstrakte; ret til beite, sætre, skogmaterialer,
jagt, fiskeri, og derhos til al anden brug af almenningerne, som
de har havt fra gammel tid. Kongens eller statens ret, som først
kommer i anden række, bliver da efter loven kun det, som bliver
tilovers, naar bygdens behov er tilfredsstillet.
For at rydde og dyrke land i ålmenning maatte man have
kongelig tilladelse. Det var forbudt at saa korn i ålmenning uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
