Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
fogdens tilladelse. Det er i den nugjældende lov ogsaa forbudt
at slaa hø, men det er paavist, at forbudet mod at slaa ho i
ålmenning beror paa en misforstaaelse af den gamle lov.
Kongen kunde ikke sælge den eiendomsret, han havde tiltaget
sig, uden at bygden beholdt hele sin brugsret, og bygden, som
havde brugsret for sig og sine gaarde, kunde ikke leie denne ret
hort til folk udenfor bygden eller sælge, hvad de havde hugget i
kongens ålmenning.
Under Fredrik 111 solgte kongen eller staten en mængde
krongods for at skaffe penge, og der afhændedes ogsaa
almenninger. Det er første gang, staten vides at have solgt
almenninger. Blandt andre almenninger solgtes (Hadelands ålmenning
med Harestuskogen i Jevnaker» i 1 8H8 til raadmand Jacob
Didriksen i Kristiania. Kongen forbeholdt sig ret til indløsning
(relui-tionsret), og almuen skulde beholde sine rettigheder. Salget af
almenningerne standsede imidlertid for det første ved reskript af
6te september 1688.
Fredrik IV solgte paa biskop Deichmanns raad alle landets
kirker, der antoges at være kongens eiendom. 1 1725 og 1726
solgtes jordegods, blandt andre steder i Hadeland. Land og
Valdres samt Toten.
I skrivelse af 15de juni 1726 omtales salg af almenninger
i anledning af en kongelig resolution om ufortovet salg af
«strø-gods » i Oplandene (o: Gudbrandsdalen, Hedemarken, Østerdalen,
Solør og Odalen).
Auktionen over strøgodset i Oplandenes amt holdtes 3die til
20de august 1726. Da bønderne blev vidende om, at
almenningerne og fiskevandene skulde sælges, blev de forskrækkede; de
mente, at almenningerne var deres egen eiendom, og de frygtede
for at miste sin brugsret.
Allerede ved første auktion paa Bistad i Ringebu, hvor Gud
brandsdalens krongods skulde sælges, kom der forestillinger mod
salg af almenninger og fiskevande. I et andragende til
statholderen, hvilket var skrevet af præsten i Lom, Hans Frisak,
fremholdt bønderne sin opfatning om retten til Tessevatn og skogen
i Lom. Der anførtes: Tessevatn har af gammel tid været brugt
af bønderne i Vaardalen mod afgift til præsten i Lom ; af
præstebolets breve erfares, det først er givet af kong Olav og
siden stadfæstet af kong Magnus til gaarden Garmo, som af
umindelig tid har fulgt Loms præstebol; derfor har i nogle
hundrede aar dels præsterne brugt fiskevandet, dels overladt det
til bonderne i Vaardalen at bruge, og tilsidst havde disse bonder
i langsommelig tid havt det mod en afgift til præsten.
I Lom præstegjeld havde faa bønder nogen skog ved sine
gaarde, men de flestes skog laa i almenningerne, hvilke almuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
