Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt.
107
ret, men endnu vanskeligere er spørgsmaalet om, hvilke personer
i bygden der har brugsret. Der er arbeidere, som har en jord
flek, en ko og nogle sauer, men som ellers er arbeidere ved fabri
ker. Deres brugsret er tvilsom.
Om salg af tomter i bygdealmenning og bortforpagtning af
fiskevande i ålmenning og bortforpagtning af beiter o. s. v. er
der tvist.
Videre kan opstaa tvist om brugsrettighedernes omfang og
art: Har staten ret til at sælge tømmer i de almenninger, hvor
bygdens behov for trævirke ikke er tilfredsstillet? Egentlig burde
vel staten ikke sælge skogvirke fra de almenninger, hvor de
brugsberettigede ikke kan faa saa meget trævirke i ålmenningen’
som loven forudsætter.
Retten til at tage ler, myrmalm, torv o. s. v. i almenningerne
har de brugsberettigede havt fra gammel tid. Om retten til at
tage myr- og sjømalm i almenningerne er der en retterbod af
1358 af Haakon VI Magnussøn for Østerdalen, hvori det heder:
Skulle ogsaa herefter I og alle andre, som drive paa udvinding
af jern i vore almenninger, frit have ret til sit arbeide og sin
malm efter den skik, som før har været her i dalene.
I Selbu drives udvinding af kvernstene i kongens ålmenning,
og denne drift er efter bergmester H. C. Strom ældre end de
nordenfjeldske bergverker, altsaa ældre end Røros verk, som
grundlagdes 1644.
Efter Maurer kunde de brugsberettigede «in der gemeinen
Mark» (ålmenningen) bruge de der liggende stenbrud, jordgruber,
mergelgruber o. s. v.
Imidlertid opstillede professor Brandt i sine forelæsninger,
offentliggjort 19de november 1863, den doktrin, at benyttelser,
som angriber substanser, saasom kalk og stenbrud, maa
udelukkende tilkomme staten som eier.
13 dage efterat denne doktrin var fremsat, fik den et
officielt stempel ved skrivelse fra indredepartementet af 2den
december 1863, hvorefter brugsret i statsalmenning ikke indbefatter
adgang til benyttelse, der angriber grundens substans, saasom af
stenbrud og kalkbrud, og saa er denne skrivelse atter citeret i
Brandts tingsret.
Der vil neppe være tvil om, at de brugsberettigede i
almenningerne til eget brug kan tage torv, tagskifer, byggesten til sine
sætre; ler, myrmalm o. s. v. Myrmalm er taget paa mangfoldige
steder i ålmenning. Hvor det fra alders tid har været brug at
bryde og sælge kvernsten, som i Selbu, er dette ogsaa lovlig i
kongens ålmenning. Doktrinen om, at de brugsberettigede ikke
har adgang til benyttelse, som angriber «substansen», synes ikke
at have noget at støtte sig til.
7 — Krislians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
