- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
103

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRElt.

107

bortleie af almenningsvande er lovlig; thi Norske Lov bestemmer:
Alle fiskevande i ålmenning skal bruges af liver der haver lod
udi, og ikke til nogen i særdeleshed bortbygsles».

Fjeldbygdernes gamle brugsret i høifjeldet er af betydning
for flere bygder. I Kristians amt gjælder det hoifjeldsstrækninger
i Nordre Gudbrandsdalen fogderi og i Østre og Vestre Slidre og
Vang samt strækninger af høifjeldet inden Vestre Gausdal.
Disse strækninger støder ind til Jotunfjeldene.

Efter Norske Lov har indenbygdsboende gaardbrugere og
deres husmænd og inderster ret til i hoifjeldet at tage sæter
og lade havne med alt slags fæ og med hest, en ret, som de frit
kan udøve, naar de kun ikke kommer ind paa nogen andens
raadighedsomraade. Men de har ikke ret til gjennem udleie at
nyttiggjore sig de havnestrækninger, som ikke maatte blive
benyttet af bygden.

Til at lade tamren beite i hoifjeldet, er efter den
nugjældende lovgivning ingen berettiget uden samtykke af gruudeieren.

Retten til i hoifjeldet at tage mose og nedfaldt løv pleier at
oves uden udvisning; den er ikke nævnt i lovbogen, men den er
anerkjendt for statsalmenningernes vedkommende. Denne ret
tilkommer gaardbrugerne, men og deres husmænd og inderster til
vinterfodning af disses dyr.

Efter lovbogen er det forbudt at slaa hø i ålmenning uden
bevilling. Denne bestemmelse er, som omtalt, indkommet i loven ved
en misforstaaelse af de gamle kilder og er ikke overalt respekteret.

I hoifjeldet tages og torv til stro mange steder. Retten til
i høifjeldet at tage torv til brændsel er mange steder
indskrænket til, at man tager torv til brændsel paa sæteren, men
der er visselig adgang til at tage brændtorv til
gaardsfor-nødenhed.

Hvor der er skog i høifjeldet, er vel landet statsalmenning,
og i saadan er efter lovbogen enhver indenbygds gaardbruger,
men derimod ikke hans husmænd og inderster, berettiget til, i
tilfælde efter udvisning, at tage trævirke til husbehov, d. v. s.
til opforelse og reparation af nødvendige huse samt til brændsel
og gjærdefang saavel hjemme som paa sæteren.

Hadelands ålmenning. Den værdifuldeste ålmenning i
Kristians amt er den nu delte Hadelands ålmenning, der før
delingen havde en samlet skj-ld af 97 daler 1 ort og 13 skilling.

Hadelands ålmenning blev, som før berørt, i lt)t>8 af
statholder Gyldenløve paa Fredrik IIl’s vegne solgt til raadmand
Jakob Didriksen i Kristiania for 800 rdlr. Dog forbeholdt kongen
sig gjenlosuingsret, og almuen skulde beholde sin ældgamle
brugsret. Almenningen gik gjennem fiere private hænder og blev til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free