Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYREM.
I Østre Gausdal er Sønstevoldmyrens torvstrølag.
I Øier er Nordbygdens torvstrølag paa Skjønsbergmyren og
Midtbygdens torvstrolag paa Stormyren paa Østkjølen.
Selsmyrerne, hvis areal anslaaes til 6 000 maal, danner en
9 km. lang og henimod 1 km. bred flad strækning i bunden af
Gudbrandsdalen. Sydenden ligger omtrent 5 kin. i nord for Otta.
I den midterste del ligger to grunde tjern, Skottevatn og
Rudi-tjern. I overfladen er der i nord grus og sand og sydover fin
sand, tildels særdeles fin, afsat af flomvand. Allersydligst træffer
man igjen paa grus afsat af sideelven Ula. Under disse
afleirin-ger er mange steder iagttaget torv og muldjord ; derunder kommer
antagelig igjen sand afsat i tidens løb. Ula dæmmede i 1789
med sine grusmasser op for udløbet, og Laagen førte samtidig
med sig mængder af sand og grus fra nord: dengang
overdækkedes for største deleu det myrlændte terræn, ogsaa der hvor der
hidtil ikke havde været nogen eller kun liden oversvømmelse. Laagen
har siden begyndt at grave ved udløbet, og denne gravning bar
tiltaget efter Ulas regulering i 1881 ; fremdeles er dog
udløbet for trangt i flomtiden om vaaren, vandet faar ikke
tilstrækkeligt afløb, men dæmmes op, saa hele fladen en kortere eller
længere tid staar under vand; ogsaa under disse nutidens
flom-tider afsættes en del finmateriale, sand i det vestlige, kleim i det
østlige parti.
Størstedelen af Selsfladen maa betragtes som produktiv; lidt
er opdyrket, og en hel del benyttes til slaattemark og beitning;
ved lange grøfter kunde mere nyttigt land indvindes.
I forbindelse med anlægget af Dovrebanen, som løber
langs efter hele myren, foretages en kanalisering af den nedre
del af Laagen, hvorved dennes flomvandstand sænkes, medens
sommervaudet saavidt muligt skal holdes paa samme høide som
nu. Ellers frygter man nemlig for, at «myren», der for en stor
del bestaar af sandflader, kan blive for tør i sommertiden.
Der har været paatænkt at gjøre forsøg med dyrkning af
forholdsvis høit liggende myrer ved sætre. Som sætre, der kunde
være skikket til saadant forsøg, er nævnt Furuhytta, Eikre sæter
og Aabjørstølen i Tisleidalen i Nordre Aurdal og Grunncisæter
i Øier.
Ved dyrkning af myr i sætertrakterne kunde en del af
gaardene i fjelddalene udvide sig. Dalene er trange, og den meste
jord,,som kan dyrkes med rimelige omkostninger, er allerede
opbrugt. Jordpriserne er høie. I Bagn i Valdres regnes op til 400
ä 500 kr. pr. maal. Det er fjeldbeiterne, sæterlokkerne og skogen
som er aarsag i, at der kan betales saa høie jordpriser.
Men udnyttelsen af fjeldbeiterne er afhængig af, hvor meget
vinterfoder der kan skaffes. Fra selve dalene kan man ikke vente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
