Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 118t>
KRISTIANS AMT.
Ogsaa fuglene er, som berort, for en del stedbundne. Hoit
tilfjelds holder fjeldrypen eller fjeldskarven til, lavere ned i
vidjekrattet og birkekrattet lirj’pen; skogfugle er tiur, aarfugl og
jerpe, medens andre fugle som åkerriksen hører hjemme paa de
dyrkede enge og agrene.
Jægeren søger saaledes renen paa flyerne og i høifjeldet,
ryperne i vidjekjæreue, bekkasinerne paa myrerne og tiuren og
jerpen i skogen.
Nedenfor er de i amtet optrædende dyr nævnt, saaledes at
de, som kan siges at være udbredt overalt, nævnes forst, dernæst
de, som er almindelig udbredt i skog, dernæst de, som mest
holder til i barskog; saa følger dyr, som helst holder til ved
ind-sjøer, elve og myrer. Derefter følger høifjeldets dyr og de, som
holder til i vidjebeltet og birkebeltet, saa sydlige dyr og
lavlandets med de, som holder til paa enge og i løvskog, og endelig
de, som holder til verl folks boliger.
En inddeling som denne kan ikke gjennemføres skarpt, men
er dog tjenlig til at give en oversigt over de dyr, som kan træffes
paa samme slags lænde.
Almindelig udbredte dyr. Endel dyr kan siges at holde
1il ei alene over hele amtet, men over hele landet, ogsaa høit
tilfjelds, dog selvfølgelig kun paa steder, der byder de vilkaar,
som passer for dem. Af pattedyrene er det først og fremst nogle
gnavere og insektædere, som har stor udbredelse. Bedst kjendt
af disse er haren.
Hare, jase (lepus timidus) har af de pattedyr, som er gjenstand
for jagt, den videste udbredelse; den findes over hele Norges
fastland og paa mange oer; den naar fra lavlandene og
hav-strandene op til snegrændsen paa fjeldene.
Tilfjelds holder den gjerne til, hvor birken vokser, og høiere
op nær stenurer eller i bratte lier mod syd, hvor der vokser
vidjer. En del søger om vinteren herfra nedover mod skogen;
om sommeren kan den streife helt op mod sneen ; den er truffet
paa Dovre i en høide af omkring 1 880 m. o. h.
Haren findes lige fra de frugtbareste og mest opdyrkede egne
til høifjeldets nøgne stenurer. Dog er der en betydelig forskjel
i mængden; efter tilgangen paa næring trives haren bedst i egne
med en godlændt jordbund, hvor græsvæksten er rig og
løvskogen hyppigere med forskjellige træarter.
Den norske hare synes ikke at nære nogen forkjærlighed for
større sammenhængende opdyrkede vidder, idet den vel egentlig
nærmest hører hjemme i skogen. De er talrigst i skoglandskaber,
hvor der er smaagaarde, pladse, sætervange, havnehager, braater
og udslaatter, lyse, græslændte og løvrige pletter i de ensformige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
