- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
119

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

119

naaleskoge Før det paa denne maade lysnede op i skogen, var
der neppe saa mange harer i landet, saa at menneskenes
optræden synes at befordre dens formerelse ved at skatte den flere
og flere passende opholdssteder. De talrige sætervange i de
norske skoge giver haren en mængde yndede tilholdssteder, hvor
den, udenfor den tid, da der er folk i sætrene, faar leve tem
melig uforstyrret. Der indfinder sig. ikke sjelden indtil et halvt
snes stykker om vaarnætterne paa groen paa en enkelt
sætervang. Skogstrækninger med mange sætre giver alle udmærkede
harejagter.

Haren er talrig saaledes i birkebeltet med dets birkelier,
græslændte skogbund og dets sætre.

Andre gnavere, som bebor det hele land, er vonden (microtus
ampkibius).

Den kaldes feilagtig muldvarp; den er udbredt paa græsbundne
stoder eller i agerland over hele landet.

Den gaar saa langt op paa fjeldsiderne, som der er dyrket
jord, og er hyppig paa sætervoldene.

Moldvond eller den almindelige markmus (microtus agrestis) hører
ogsaa til Norges talrigste pattedyr, og er udbredt i alle landsdele
lige op til Finmarken.

Skjønt den især holder til paa lavlandet, gaar den paa
fjeldsiderne op ovenfor birkebeltet og lige op paa det nøgne høifjeld;
den er i Hallingdal fanget i en høide af 1 300 m. o. h.

Skogmus (mus sylvaticus) er ogsaa almindelig over hele det
sydlige Norge. Paa fjeldene gaar den op i sætrene.

Af insektæderne er der ogsaa nogle, som maa siges at være
udbredt over hele landet.

Musskjer eller den almindelige spidsmus (sorex araneus) er
saaledes det pattedyr, som har den videste udbredelse i Norge
og mangler neppe noget sted, hvor det gaar an at bo. Den gaar
høit tilfjelds, endog op paa Suletind, 1 600 m. o. h.

Dverg-spidsmus, skjerel (sorex minutus) forekommer
sandsynligvis ogsaa overalt ligesom musskjeren, men er ikke saa talrig.
Den holder til baade paa det låve land og paa mange steder
ogsaa tilfjelds i det sydlige Norge, som i Ringebu fjeldene, hvor
den er fanget i en høide af 950 m. o. li.

Flaggermusene benævnes hos os med forskjellige navne som
skjaavengja, skinnvengja, verbloka, kveldskingla, skyvengja, skinnflika,
uden, at disse navne er tillagt nogen bestemt art.

Af flaggermusene er det kun en art, som kan siges at være
udbredt over hele landet, nemlig:

Nordisk flaggermus (vespertilio nilssonii). Det er vel den, som
i Gudbrandsdalen kaldes skinnvengja. Den gaar lige til det
sydlige Finmarken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free