- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
131

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

131

fløiten høre ogsaa i denne høide, der ellers ligger over dens
sædvanlige opholdssteder paa fjeldene.

En noget livligere karakter faar hoifjeldene i de ikke
usædvanlige lemænaar.

Ren, vildrenen (cervus tarandus) er et ægte høifjeldsdyr; den
forekommer nu fra Lesje og Jotunfjeldene og sydover paa
høifjeldet til Ryfylke og Setesdalen ; videre paa høifjeldet i Dovre.

Jagten paa vildren og dens udbredelse er senere omtalt.
Vildrenen er sikrest at træffe paa flyerne. Renerne søger vistnok
ofte nok, i særdeleshed i varmt veir, de fra flyerne opstigende
fjeldhøider eller op paa snebræerne, og i vedvarende regnfuldt veir
kommer de helt ned i vidjeregionen, ja enkelte ned i den øverste
del af selve birkeskogen; men mose- og st.enflyerne er deres egentlige
og almindelige opholdssted, hvor det ulige større antal af disse
dyr fældes.

Renen streifer om paa de øde og lavklædte vidder i flokke;
enkelte flokke kunde tidligere tælle tusener individer, men de
største nu for tiden neppe ligesaa mange hundreder. Om
sommeren søger de paa de øverste fjeldmarker det tynde græs, som
stikker op mellem stenene, hvor renblomen staar med rødlige
kroner ved den smeltende sne. Om vinteren streifer de mere om
for at naa de steder, hvor renlaven (cladonia rangiferina) er lettest
tilgjængelig.

Renoksens horn naar sin fulde størrelse ved 5 aars alderen,
simlens ved 3 aars alderen. Oksen fælder sine horn i midten
af november, simlen i mai, omtrent 10 dage efter kalvingen.
Begges horn er igjen fuldt udvoksne i slutningen af august
Renen bliver i almindelighed 15—16 aar gammel.

Renens parringstid eller den af jægere saakaldte «halistid»
indtræffer i slutningen af september og varer udover i oktober.

Renen parrer sig ikke, før den er 2 aar gammel, sjelden
før den er 3, men siden i regelen hvert aar.

Det hænder ikke sjelden, at renen faar tvillinger. Kalvene
kastes i regelen i slutningen af mai. Det hænder ofte, at der
netop paa den tid indtræffer uroligt veir med snefok, og
overtroen har villet paastaa, at renen maa have sligt veir under
kalvingen. Uveiret paa denne tid kaldes derfor flere steder
«reinkalveria».

Simlen giver die til midten af september, ofte ogsaa til midten
af oktober, men fra den tid af jager den kalven fra sig. Denne
har da heller ikke vanskeligt for at finde føde i mosen, som paa
den tid i regelen er opblødt af nyfalden sne.

Bukkene gaar om sommeren enten ganske alene hver for sig
paa afsides steder eller i mindre flokke paa 5—6 dyr, men hen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free