Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
133
falder, kan den anden ikke straks komme los, saa man selv med
gammeldags mundladningsrifle faar tid til at lade igjen.
I begyndelsen af parringstiden er de ældre bukke ofte saa
fede, at der gaar et søk eller en fordybning langs ryggen paa dem,
og fedtet paa lænderne kan blive indtil 4 fingre tykt. Men
under parringstiden æder de lidet eller intet, og dette i
forbindelse med den uafbrudte løben omkring og voldsomme kampe
gjør det i almindeligbed af med fedtet paa 3—4 jevndøgn.
Otte til fjorten dage efter endt parring forlader de gamle
bukke simleflokkene og slaar sig atter som gode venner sammen
i smaaflokker.
Simlen nærer megen omhu for sin unge og soger den med en
gryntende lyd, naar den er kommen bort. Kalven er allerede et
par dage efter fødselen saa rask, at den kan følge moderen, og
forlader hende ikke, selv om hun bliver skudt.
I begyndelsen af august er kalven i regelen saa stor, at den
kan ernære sig selv, saaledes at ikke moderens død nødvendigvis
bliver ogsaa dens død.
I en stor flok er det i regelen blot simlerne, som holder
vagt, og iblandt disse igjen en enkelt, som især har dette hverv,
og som derfor af jægerne benæves «varsimle». Varsimlen
kjendes paa dens urolige bevægelser og paa den stilling, den
indtager, staaende eller liggende, lidt afsides fra flokken, paa et
sted, hvor den har den bedste udsigt over omgivelserne.
Det er varsimlen, som altid først bryder op. Ved
formodning om fare springer den til for at tildrage sig opmærksomhed
og sætter saa afsted, efterfulgt af hele flokken.
Fjeldræv, hvidræv (eanis lagopus) er mere eller mindre talrig
i alle landets fjeldegne ovenfor trægrændsen. Den deler i det
hele opholdssted med lemænen, der udgjør dens hovedføde. I de
aar, hvori lemæn yngler sterkt, kan ligeledes fjeldræven formere
sig sterkere og træffes talrigere i fjeldet end under
almindelige aar.
For sin hvide vinterpels bliver den efterstræbt; af størst
værdi er de blaagraa eller næsten sorte varieteter, blaaræv, som
nu og da forekommer af denne art.
Jerv (gulo gulo) holder især til paa høifjeldet i alle
landsdele og yngler sjelden lavere end i birkeregionen paa fjeldene.
De fleste forekommer paa fjeldene i Kristians amt og
Østerdalen,, samt paa heiene syd for Hardangervidden.
I høifjeldet har den sit hovedtilhold i de store urer;
paa lavlandet eller i dalene kommer den ikke uden tilfældig,
saasom i lemæn-aar.
Jerven vælger fremfor noget andet dyr uren til sit opholds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
