- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
141

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

141

fed, videre at kjødet stegt smager som vildsvin; spises udenlands,
ogsaa her.

Vandflaggermus (myotis daubentonii) er talrig paa lavlandet, idet
mindste op til egnene omkring Mjøsen.

Langøret flaggermus (plecotus auritus) forekommer paa lavlandet
indtil egnene omkring Mjøsen og i de lavere dele af Valdres.

Pindsvin, bustyvel (erinaceus europaeus) omtales i 1715 -di Ramus
som forekommende i Norge; og omkring midten af det 18de
aarhundrede fandtes det paa lavlandet i det sydlige Norge
omkring Kristianiafjorden og Mjøsen, paa Hadeland og i Land og
Valdres. I slutningen af det 18de aarhundrede var de sterkt
aftaget, og i den første halvdel af det 19de aarhundrede fandtes
det næsten kun söndenfor Kongsvinger i Rødenes, Aremark og
Eidsberg.

I 1860—70 fangedes enkelte pindsvin ved Kristianiafjorden
og nær byerne ved Porsgrund og Kristiansand, maaske oprindelig
indført, og senere har pindsvinet atter udbredt sig over det
sydlige lavland, idetmindste op til egnene omkring Mjøsen,
sandsynligvis indført paa flere steder.

Raadyr (çapreolus capreolus) er kun en tilfældig indvandrer
fra Sverige i det sydlige Norge; det er i 1908 og 1905 seet i
Land, hvor et par eksemplarer er dræbt; i 1903 er raadyr ogsaa
seet i Biri og senere ogsaa i Østre Toten. I Gudbrandsdalen blev en
han fanget i oktober 1880, da den svømmede over Losna, og et
dyr blev skudt i samme egn i 1896. Høit tilfjelds blev to
raadyr skudt ved Bygdin i 1869.

Skoglemæn (myopus schisticolor) holder til udelukkende i landets
sydlige granskoge. I enkelte individer, dels i større antal under
yngleaar, er den seet op til de nedre dele af Gudbrandsdalen.

Her nævnes de fugle, som ikke gaar høit op paa fjeldene,
om de end ikke er udprægede lavlandsdyr.

Gronirisk, svenske (chlorospiza chloris) gaar ikke høit op paa
fjeldsiderne.

Stillids (icarduelis elegans) sees sjelden udenfor træktiderne og
om vinteren.

Langhalet meise (orites caudatus) ruger i skogen og stiger
undertiden som paa Dovre op til de øverste naaleskoge.

Gjærdesmutten, tomtiten, navepist, hagasmutta, gardsmet, jossgarfis
(troglodytes europæus) er ikke saa hyppig i dette amt som paa
vestkysten; den sees fornemmelig om vinteren, og paa fjeldet
forsvinder den ved grændsen for naaleskogen.

Nøddeskrike, hornskrike, skrikje (garrulus glandarius) forsvinder
allerede i den øverste del af granskogen.

Sorttrost, svartetrast (turdus merula) kommer i april; den er
sparsom i Gudbrandsdalen og Valdres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free