- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
149

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

149

hulen paa, Søndmør og fra Hestneshulen paa Hitteren viser (se
Romsdals amt bind I, pag. 1237 og 1239). Ogsaa ved Viste paa
Jæderen er fundet ben af hunden.

I Danmark kjendes hunden sikkert fra stenalderen, og den
er vistnok menneskets første husdyr, i modsætning til katten,
der først gjorde sit indtog i middelalderen. I Gokstadskibet
fandtes rester af hunde blandt de andre husdyr, der var lagt i
gravhaugen.

Olav Tryggvessøn førte en buhund, som hed Vigi, med sig
fra Irland til Norge; det var en hjaröhundr, buhund, som skilte ud
en bondes kjør af en større hjord.

Professor Nilson fandt skelet af dyrehunde i torvmyre i
Skaane.

Vore stedegne hunde er vel finnehunden og den norske
dyrehund, og de ligner grønlandshunden eller eskimohundeu, men de
er mindre og har enkelte særegne træk, saaledes altid en
op-staaende hale.

Eskimohundene har smaa opretstaaende øren, spidse snuder,
en lurvet pels og en lang, busket hale; de er ulvelignende, og
naar der staar tiere hunde sammen, kan man paa afstand meget
let tage dem for en flok ulve.

De grønlandske hunde er gjerne sorte og hvide brogede, men
de kan forøvrigt være meget forskjellige i farve; de spiser, hvad
de selv kan komme over, ogsaa de menneskelige ekskrementer.
De er stridbare og foranstalter ofte store slagsmaal.

Disse hunde har altid været polarforskerens bedste hjælpere
paa reiser, idet de er brugelige som trækdyr.

Det kan sees af de navne, som findes paa hunden i de
ældste love og i oldnorsk, at den har været brugt paa forskjellig
vis; der findes foruden hjaröhundr eller hjaröarhundr: nautahundr,
hund, som vogter fæet paa beite, og en tispe, som gjorde samme
tjeneste som hjaröhundr eller nautahundr, kaldtes hjarötik eller
nautattk; videre nævnes bürhundr, hund, som var bunden som
vagt til stabburet; mjöhundr eller mjörakki var mynde af mjör,
smal, sporhundr eller sporrakki var hunde, som brugtes til at
følge menneskers eller dyrs spor, varÖhundr var hund, som holdt
vagt, og veiöihttndr, jagthund; f estar gar »ir er en lænkehund,
skikkjurakki er en skjødehund, korfarnrakki, kofarn, kofan var og
skjødehund og anføres endnu af Hiorthøg i sin beskrivelse af
Gudbrandsdalen i formen kaavcern. Aasen har kovern.

For tispe havde man benævnelsen grey, greyhundr, bikkja
og Uk.

Skjønt hunden er meget gammel og har været meget
almindelig her i landet, antages kun én race at være helt stedegen
eller at have udviklet sine raceegenskaber her i landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free