Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .1 AGT.
159
Hvor mange ren der nu aarlig er fældet i amtet fra 1890,
viser tabellen (pag. 158).
Det samlede antal ren, som fældtes i amtet, sees at være
stort i 1908, nemlig 702, deraf de fleste i Nordre
Gudbrandsdalen, 628.
Antallet af fældede ren sank i aarene 1900—1901 ned til
100 til 150.
Om renen og dens udbredelse i Norge har professorerne
H. Rasch og J. Friis meddelt oplysninger.
Vildrenen fandtes fornemmelig udbredt i den sydlige del af
Norge paa fjeldstrækningerne fra Røros og sydover til Rauland
præstegjeld.
Nordenfor Røros findes kun faa vildren; thi overalt paa
grændsefjeldene holdes tamren, og hvor tamren holdes i nogen
mængde, der forsvinder vildrenen. Den lokkes især i
parringstiden let ind iblandt de tamme dyr og kan da uden vanskelighed
fældes.
Vildrentrakterue i Norge fra Røros og sydover kunde i 1876
deles i 6 felter:
Hardangerfeltet eller Hardangervidden strækker sig fra Ottras
kilder til Hallingskarvet og udgjør ca. 5 200 km.3
Jotunfjeldfeltet strækker sig fra Hallingskarvet helt nordover
til Lesjes dalføre og udgjør ca. 10 300 km.2
Dovrefeltet omkring Dovre udgjør ca. 4 500 km.2 og adskilles
ved Rondane fra Ringebufeltet.
Kviknefeltet mellem Kvikne og Holtaalen udgjør ca. 1 900 km.2
Østerdalsfeltet mellem Østerdalen og Fæmundsjøen udgjør
ca. 1500 km.2
Ringebufeltet, som fra Rondane gaar sydøstover til Mesnas
kilder, udgjør ca. 2 800 km.2
Enkelte rensdyr kunde til enkelte tider af aaret findes
streifende udenfor disse felter, dels aller sydligst ned imod Bykle,
dels østenfor Tryssilelven og enkelte andre steder, men det var
en undtagelse.
Det var ogsaa en undtagelse, at der vandrede dyreflokke
over fra det ene felt til det andet. Det kunde hænde, at der gik
dyr over fra Hardangervidden til Jotunfjeldene og fra Dovrefeltet
til Ringebu; men i regelen standsede dyreflokkene, f. eks. paa
Hardangervidden under Hallingskarvet og Hallingjøkelen, paa
nord-gaaend-e. Det hændte derfor, at man opunder disse jøkelfjelde,
der dannede en naturlig grændse mellem begge felter, kunde finde
talrige flokke, i ældre tider paa flere tusen, samlede, nemlig naar
vinden i lang tid havde været nordlig og de saaledes helt
søndenfra stadig havde trukket sig nordover. Omvendt kunde det hænde
under stadig sydlig vind, at rensdyrflokkene i Jotunfjeldene sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
