- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
160

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 160t>

KRISTIANS AMT.

pakkedes i den sydlige del af disse fjelde, medens man da i Vaage-,
Lom-, Skjaak- og Søndmorfjeldene ikke vilde finde en eneste flok.

Ligeledes kunde det undertiden hænde, at der fra
Dovre-feltet, fra egnen omkring Snøhætta, kom dyr gjennem Rondane
ned paa Ringebufeltet og omvendt; men regelen var, at de paa
begge felter standsede i og ved Rondane. Dovre- og Kvikuefeltet
er skilte fra Jotunfjeldene ved det dybe og overalt beboede
dalføre Lesje, og Dovrefeltet er ved Kvikuedalføret skilt fra
Kvikuefeltet, der igjen adskilles fra Østerdalsfeltet ved Tønsetdalføret.

De landstrækninger, der er angivne som renfelter, udgjør
tilsammen 26 200 km.8 En stor del af samme bestaar imidlertid
af isbræer og utilgjængeligt høifjeld. Især findes trakter af denne
beskaffenhed paa Jotunfjeldenes felt, der ogsaa omfatter dele af
Jostedalsbræen, Folgefonnen og flere. Hertil kommer, at mange
kvadratmile optages af indsjøer. Regner man fremdeles, at der,
især paa Jotunfeltet og Dovrefeltet er kvadratmile, hvor der ingen
føde findes, end ikke for renen, men kun snefonner og nøgen ur,
saa turde det terræn, hvorpaa renen kan beite eller finde næring,
neppe udgjøre mere end 15 000 km.2

Disse 15 000 km.2 er dog. vel at mærke, ikke forbeholdt
renen alene, men de deles med hjorder af kjor, faar og heste.

De største sammenhængende og bedste beitesmarker var paa
Hardangerviddet!, og der var ogsaa det største antal rensdyr.
Derefter kom Jotunfjeldene og Dovrefeltet. Paa Kvikne- og
Ringebufeltet saa man omkring 1876 ingen store flokke, neppe nogen
større end i det høieste paa ca. 100 dvr, og paa Østerdalsfjeldene
holdt rensdyrbestanden paa at udryddes.

Efter det antal dyr, som fældtes eller i det hele taget dræbtes,
pleiede man at beregne selve vildtbestanden til det tidobbelte. I
almindelighed taaler nemlig en vildtbestand en beskatning af
10 pct. Paa Ringebufeltet fældtes eller dræbtes ved skud aarlig
neppe mere end 25 dyr. Enkelte aar var der ikke skudt saa
mange, selv om der medregnedes skadeskudte dyr, der omkom
uden at gjenfindes. Jerv og andre rovdyr kunde maaske antages
at dræbe 5 dyr aarlig. Paa Kviknefeltet antoges, at der fældtes
10 dyr mere, og saaledes videre som følger:

Km.2 Fældte» eller dræbtes dyr. Bestand.
Hardangerfeltet . 5 200 ca. 300 ca. 3—4 000
Jotunfjeldene . . 10 300 » 200 » 2 000
Dovrefeltet . . 4 500 » 100 1 000
Kviknefeltet . 1 900 » 40 » 400
Østerdalsfeltet. . 1 500 » 10 100
Ringebufeltet . . 2 800 » 30 300
Tilsammen . . 26 200 ca. 680 ca. 6—7 800

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free