Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
163
Over Kongsvangen trængte de ned til de øverste Gopholsætre
paa grændsen af Øier præstegjeld, men sydligere forekom
de ikke uden tilfældig. Før sætrene om sommeren blev
beboede, søgte store flokke ind paa de indhegnede sæterløkker, og
selv efter at folkene var komne til sætrene, indfandt vildrenen
sig paa disse overflødige beiter. Paa Kvien hvilede de sig paa
snefonnerne. Kvien og Lyngkampen, grændsefjelde mellem Øier og
Hedemarkens amt, var kjendt som tilholdssteder for ren. Renen
gik sydover indtil 1 — lVa mil søndenfor Lyngkampen. Her er
renen nu forsvunden, om der endnu kan fældes en og anden i
det gamle Kingebufelt.
Fra gammel tid var Rondane et kjendt felt for rensdyrjagt,
og aarlig kom i 60-aarene mange englændere did i de første dage
af august for at jage. Nu er bestanden her ringe.
Der var mange gamle rensdyrgrave rundt om i Rondane.
De var gjerne bygget i renens «løyfter», overgange fra dal til dal.
Bekjendt var gravene bag Dalsgarsrandi (efter gaarden Dalsgard i
Sel) syd for Smiubelgen.
En ny grund til vildrenens sterke aftagen i de senere aar
er, foruden de hurtigskydende og langtrækkende vaaben, det
tiltagende antal tamren paa de vidder, hvor vildrenen før holdt til
alene. De bedste beiter for ren er optagne af tusener tamren;
vildrenen fordrives af røgterne, flokkene splittes og bestanden
forkommer.
For en del aar tilbage skjød man aarlig vildren i Langesuen
og ved Marsteinsho, grændsefjeldet mellem Gausdal og Fron, og
ligesaa i Oskampen og Graahø nordenfor Vinstervøtn. Graahø
ligger midt imod Heimdalshø og var fra gammel tid bekjendt
som Jotunheimens bedste renfjeld. Det var her, den for 100
aar siden bekjendte Store Hans fra Heringstad i Hedalen mest
holdt til. Han laa oftest i Sandbakboden ved Øvre
Heimdals-vatn. Jo Gjende har skudt mangen ren i Heimdalsho og i det
store vilde fjeldparti mellem Leirungsdalen og Gjendin med
Stein-flyen, Skarflyen og Holoni op mellem botner og tinder.
Hvis man nu færdes ved gamle, sikre «løyfter», vil man
neppe finde en eneste vildren. Nede paa heldingerne mod
stor-flyerne og vandene holder der til tamren med gjætere.
Hele den store fjeldstrækning mellem Vinstervøtn og Bygdin
paa den ene side og Sikkilsdalen og Gjendin paa den aiulen, er
nu tom for vilclren. Söndenfor Bygdin, omkring Mugnatind, har
tamrenen for flere aar siden fordrevet vildrenen. En strækning
paa tilsammen 550 km.2 af det bedste terræn for vildren er nu
optaget af tam ren.
Den norske ståt har forbudt tamrenhold, blandt andet i
Vaage og Loms høifjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
