Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
167
Om vinteren holder ryperne især til i Langsudalen, hvor der
findes store strækninger af saa høit vidjekjær, at hele buskaper
kan forsvinde i dem. Skaabuingerne ligger derfor paa rypeveide
her om vinteren, og det har oftere hændt, at en mand paa en
dag har fanget indtil 10 tylvter.
Fra Gopholsæteren er der et meget stort vidje- og rypelænde
nordover til Kvien, mere end 10 km. langt.
Et mindre, men ypperligt rypelænde er der mellem
Tors-hogda og Høgtinden, paa begge sider af den store elv Tromsa.
De bedste rypetrakter er dog sydligere, nemlig paa de store
vidder omkring Kaldorsæter, Nysæter og Nyskaalen söndenfor
Lyngkampen.
Langs Skedøla og flere steder omkring Heimdalsvatn findes
ypperligt rypelænde.
Ved Vinstervøtn er godt rypelænde, fornemmelig paa Tangen
mellem Øivatn og Indbuvatn, langs Sandvatn, især paa nordre side,
og langs Bjønholene, paa søndre side. Ogsaa paa Buøen var ret
godt rypelænde. Ligeledes findes fortrinligt rypelænde langs
Strømvatn, især paa nordre side. Det bedste og behageligste
rypelænde findes dog maaske paa Keiserflyen. Der er et lidet
fjeld, kaldet «Keiseren», og i øst for dette findes en jevn slette
med vidje- og enerkrat. Det kan hænde, at der i et godt
rype-aar kan findes 15—20 rypekuld.
Kundt omkring Grjotlien er godt rypelænde, men af det
slags, som er almindeligst paa Vestfjeldene eller i Bergens stift.
Vidjekrattet forekommer sparsomt, men saa meget mere findes
der af lavt birkekrat. I dette finder rypen ypperligt skjul om
sommeren. Man finder rypen lige nede ved Grjotlihusene og
langs begge sider af Breidalsvatn. Den ene rabbe afløses af den
anden, og mellem disse findes multemyrer, hvor rypen tidlig om
formiddagen og ud paa eftermiddagen gaar ned for at spise
stargræs.
I modsætning til de andre hønsefugle holder dalrypen til i
næsten enhver høide over havet, saavel nedenfor som ovenfor
trægrændsen, saavel i birke- som naaleskogen; den er alligevel
ikke uhunden i valget af opholdssted. Den er ufravigelig bundet
til forekomsten af dvergbirken og graavidjerne. Naar den
forekommer paa øer i det sydlige Norge og i naaleskogen, saa er det,
fordi de nævnte vækster ogsaa stiger ned til lavere steder, der
er gunstige for deres trivsel. Baade dvergbirken og graavidjerne
ligesaavelsom multeplanten fordrer til sin trivsel et raat og
fugtigt klima. Dette findes ved havet, som i store og
sammenhængende, flade og myrlændte skogstrækninger.
I Kristians amt er et felt, hvor dalrypen vistnok forekom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
