Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 168t>
KRISTIANS AMT.
mer, men i det hele sparsomt, nemlig syd for Randsfjorden og
ved den sydlige del af Mjøsen med store sammenhængende
skog-komplekser, Hadelands- og Landsaasen samt Totens almenninger.
I disse skogstrækninger, hvor enkelte fjelde naar en høide over
havet af 500 m., klækker aarlig nogle faa dalryper, hvor de
finder myrlænde med dvergbirk og vidjekjær. Navnlig paa de
ovennævnte høie bjergtoppe, der tildels stiger nøgne op over
skogen, saasom Ringkollen paa Hadelandsaasen og Skreifjeldenes
høieste punkter, Sletskreia, Hervenkampen, Tyvaaskampen m. fl.
paa Toten, træffes nogenlunde sikkert om sommeren enkelte
rypefamilier som forposter for de talrige skarer tilfjelds.
I hele den øvrige del af amtet forekommer dalrypen i
forskjelllig mængde, men i det hele jevnt og almindelig udbredt.
Det er først i ca. 800 m.s høide, at rypen optræder
almindelig i Kristians amt; thi det er først i denne høide, at man i
naaleskogen finder de med dvergbirk og vidjekjær omgivne myrsig
og større myrer, hvor dalrypen holder til. Den træffes i skogen
hyppigst i høitliggende dale med Had og bred bund og med større
sammenhængende myrstrækninger og med vidjekjær, dvergbirk
og den almindelige fjeldbirk.
Over barskogen i birkebeltet er rypen mere jevnt udbredt
og bliver hyppigere høiere op mod birkegrændsen. Heller ikke
i birkebeltet er den tilstede i betydelig mængde undtagen i de
øverste dele, hvor birke- og vidjebeltet mødes.
Hovedmassen af ryper træffes i den øverste birkeskog, hvor
der er smaa, forkrøblede og spredte træer; steder, hvor der ingen
skarp grændse er mellem birke- og vidjebeltet, er næsten altid
gode rypetrakter, om end fuglenes mængde almindelig er større
i de midterste partier af vidjekjærrene.
Hele fjeldet paa den østlige side af Gudbrandsdalen fra
Lillehammer i syd til Ringebu i nord samt indtil elven Aasta i øst
udgjør en eneste sammenhængende strækning paa mere end 200
km.2 alene bevokset med dvergbirk, ener og vidjebuske, af hvilke
de sidste kun udgjør en forholdsvis ubetydelig del.
Da den strækning, hvorover ryperne kan sprede sig her, er
stor, og da vidjebuskene ikke er saa talrige, er dette lænde ikke
det bedste rypelænde.
De strækninger i vidjebeltet, hvor vidjekjærrene udgjør
hovedbevoksningen eller forekommer sammenhængende, er de egentlige
jagtmarker eller rypelænde. Vidjearternes forkjærlighed for væde
gjør, at større samlinger af vidjekjær findes nær fugtige og
sidlændte steder.
Vidjestrækninger paa 3 til 4 km.3s størrelse eller saa omtrent
er de bedste rypemarker, især naar de hænger umiddelbart
sammen med birkeskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
