Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV Oü JAGT.
Et rypelænde, 1 km. langt og ligesaa bredt, kan i et meget
godt rypeaar huse 200 ä 250 ryper fordelte paa omtrent et
snes kuld.
I et andet rypelænde, lidt mindre, blev der i mange aar
skudt fra 40 til 60 ryper aarlig.
Nogle rypemarker er mere aarvisse, i andre er rypernes antal
mere vekslende. Aarvisse er de rypemarker, der stoder
umiddelbart til birkelierne.
Jagten er mindre sikker, naar marken ved storre
mellemstrækninger er skilt fra birkeskogen. Rypemarken nær birkeskogen
fyldes nemlig lettere igjen med ryper fra den tilstedende birkeskog
og holder sig saaledes stadigere fuldt besat.
Rypemarkerne kan være ujevnt fordelt i vidjebeltet. Der
kan gives hele kvadratmil, hvor der ikke findes et eneste ordentligt
rypeterræn; men det er paa den anden side almindeligt, at der
paa 1 kvadratmil findes 6—8 store og middelsstore saadanne
foruden alle smaa rypemarker. I egne af sidste slags vil der i
regelen være omkring 1000 og 1 500 ryper paa en norsk
kvadratmil. Selv paa saadanne strækninger, hvor der ingen
egentlige rypelænder gives, vil det være en sjeldenhed, at der
ikke alligevel skulde findes nogle hundrede ryper paa hver
kvadratmil, mener forstmester Barth.
Rypernes mængde kan være meget forskjellig paa samme
felt i forskjellige aar.
Indtil det gode rypeaar 1862 pleiede man saaledes hvert aar
at træffe mauge ryper paa Dovrefjeld omkring fjeldstuerne
Fokstuen, Hjerkinn og Kongsvold; man kunde ofte skyde indtil et
par tylvter paa dagen. I 1863 var der paa de samme
strækninger kun nogle ganske faa ryper igjen. I alle de følgende aar til
1872 har der saagodtsom ikke været ryper der.
Samme mangel paa ryper var der i Lesje. Samtidig var
der derimod stadig det sædvanlige antal ryper i nabobygderne
Vaage, Lom og Foldalen. Rypemangelen i Lesje og Dovre varede
til 1872, da der atter var ligesaa mange ryper som før 1863. I
rypejagttrakterne i den sydligste del af Gudbrandsdalen paa
vestsiden af Laagen blev lige til 1866 jevnlig skudt indtil et par
tylvter ryper paa en dag af enkelt jæger; men i hvert af de
følgende aar var der saagodtsom ingen ryper i de samme trakter,
det vil sige i Gausdal samt paa den vestlige side af Ringebu og
Søndre Fron præstegjeld. Længer vestlig, i Valdresfjeldene, var
der derimod i 1868 en usædvanlig stor mængde ryper.
Paa fjeldene mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen samt i
Vaage var der stadig omtrent den normale mængde ryper
tilstede i de 14 aar fra 1855 til 1868, men i aarene 1869—1871
fandtes ikke mere end omtrent en trediedel af det sædvanlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
