- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
174

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 174t>

KRISTIANS AMT.

Paa afrundede fjeldhoider, der hæver sig over omgivelserne,
holder fjeldryperne gjerne til. Saadanne fjeldhoider er meget
almindelige paa fjeldstrækningen mellem Gudbrandsdalen og
Østerdalen.

I mai og første halvdel af juni er fjeldryperne ikke saa sky,
saa man kan almindelig komme dem paa skudhold.

De kan paa enkelte beleilige steder skydes paa lok paa
samme maade som dalrypen; jægeren efterhærmer hunnens
lyd, og faar derved hannen til at nærme sig ham paa hold.
Fjeldrypen er endnu hidsigere til at komme efter lokningen end
dalrypen. Da den bekjendte jæger Jo Gjetiiie lokkede en
fjeld-rypehan, kom den og satte sig paa geværpiben. Uagtet han
vrikkede frem og tilbage paa geværet for at faa fuglen til at
forlade det, vedblev den længere tid at spadsere op og ned ad
løbet, idet den under vrikningen hagede sig fast med kløerne.

I den første halvdel af juni lægger fjeldrypen 8 til 12,
stundom 14 æg; de udklækkes i første halvdel af juli, noget senere i
kolde somre. De udklækkes i graavidjebeltet, og imidlertid drager
hannerne op i stenurerne.

Jagten paa de unge fjeldryper er jagt med staaende hund.
Fjeldrypekuldene forekommer da i graavidjekjærrene, ofte sammen
med dalryper.

I det bekjendte rypelænde omkring Aasdalen kan fjeldryperne
enkelte aar være meget talrige, medens der kun findes faa liryper,
og omvendt. Det hænder, især naar der har været tørke, saa
der er lidet vand oppe i høifjeldsurerne, som er fjeldrypernes
egentlige hjem, at de trækker nedover, og til enkelte tider af
døgnet kan de være at tinde i de øverste vidjekjær sammen med
lirvperne.

I ganske stille veir er fjeldryperne ofte overordentlig spage,
saaledes at man kan skyde ud hele føstret.

I vind er fjeldrypen derimod ofte saa sky, at den aldeles
ikke trykker for hund.

Har høgen nylig været paa færde, vil de yderst nødig flyve
op, og man kan da skyde dem ned med lethed.

Naar ungerne er saavidt udvoksede, flytter moderen op med
dem i stenurerne fra den sidste uge af august maaned til en
uges tid ind i september. De fleste flytter netop paa overgangen
mellem begge maaneder. Senere end 8de september træffes neppe
fjeldrypekuld i graavidjekjærrene.

Først fra den tid, da kuldene har trukket sig op i stenurerne,
kan der anstilles særskilt jagt paa fjeldryper.

Fjeldryperne skydes for største delen paa marken.

Bedst lykkes fjeldrypejagten i oktober, hvis fjeldene endnu
ikke er bedækkede med sne. I den förste tid, efterat fjeldene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free