- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
179

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGI .

179

lange hals over lyngtoppene og speider urolig efter den, der
udsender denne klagende lyd. Den omme fugl kagler og nærmer
sig mere og mere hen under blaabærtuen ; den udbreder sine
vinger, som om den allerede havde sin adspredte yngel under
dem; men lokningen tier, og forskrækket over, at den ikke kan
finde sine unger, render den hen gjennem lyngen, og overalt
søger moderens ængstelige øie de tabte barn. Atter kalder de
paa hende i en nær og glad tone, og hun iler mod den, — men
jægerens bøsse knalder, og hun ligger død i lyngen.

Jægeren tager den blødende fugl og lægger den til det
øvrige bytte; han strækker sig nu med sin bøsse hen mellem
hundene og vildtet. Hans hoved hviler paa en tue, hans øine
lukker sig, og granerne breder sine skyggende grene over hans
søvn. Lidt efter lidt begynder skyggerne at forlænge sig, og da
vaagner jægeren. Enkelte lune, varme pust vifter gjennem luften,
og hist og her omkring i skogen høres fra kyllingerne de samme
klagende toner, der for nogle timer siden voldte moderens død.
Af og til lyder skud i nærheden af den angstfulde piben, og for
hvert et skud der gaar, falder ogsaa en kylling til jorden, og
tilsidst er der ingen pibende, klynkende, moderløs skabning
tilbage i denne skog. Kun en enkelt maaltrost slaar i den høie
grantop, og den brune skogsneppe svæver sagte hen over myren.
Himlen bliver mørkeblaa, og stjernerne skuer ned paa den
slumrende sjø. Men henne i aasen skinner mellem mørke graner
stokilden, og dens lys falder paa jægeren og hans hunde.»

Sportsjagten paa aarfugl er jagt med staaende hund, og den
foregaar sammen med jagt paa tiur, da begge fugle ofte
forekommer sammen. I august maaned trykker de unge aarfugle
godt, senere løber de foran hunden. Kuldene holder sig samlet
til slutningen af september. Senere paa høsten samler aarfuglene
sig i flokke, som gjerne holder til i birkeholt.

Aarfuglens vægt er i regelen 1 l/i og 1 kg.

Jerpen har sit hjem især i de store, sammenhængende gran
skoge. I ublandet furuskog og birkeskog sees jerpen kun som
en undtagelse, og paa fjeldet gaar den op til henimod
barskog-grændsen. Dog er den truffet af forstmester Barth i furubeltet
ved Veolisæteren i Sjodalen i Vaage, hvor der ikke findes
barskog paa langt hold. I nogle af de øverste skoge i Østre Slidre
forekommer den stadig.

Jerpen har en larmende flugt, saa det høres, som om en
tiur kom flyvende. Den har en brusende fjærdragt og ser større
ud end den er. Den veier almindelig kun 370 gram.

Jerpen lever i enegifte, medens tiur og aarhane er polygame.
Der er derfor ingen fælles leg eller legepladse. Æggene, 8-—12,
lægges i sidste halvdel af mai, og der ruges i 3 uger. Omkring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free