Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
KlilSTIANS AMT.
Akerriksens lyd er som bekjendt «kreks, kreks» eller
«arrp-snarp, arp-snarrp», og den høres især om aftenen og natten i
fugtigt veir.
Om vaaren skjød man åkerriksen lettest paa lok, idet man
efterlignede den^ lyd ved at stryge en som et bordknivsblad fladt
tilskaaren træpinde hen over et andet tykkere træstykke med
sagformige indsnit. Lokkede man i passende skudhold fra
kanten al en ager, hvori fuglen opholdt sig, begyndte denne, der
troede, det var en rival, straks at svare og kom nærmere og
nærmere for hver gang, indtil man efter en stunds forløb flk se
den i agerkanten staaende og speide efter den formodede rival
og ofte riksende af fuld hals.
Den reiser i midten af september eller i slutningen af september.
Iiingduen forekommer især paa Hadeland og Toten, men
intetsteds i mængde.
Den kommer hid midt i april; naar ungerne er voksne,
forener disse duer sig i smaaflokke og bliver da skudt, indtil de
forlader landet i august og september.
Skogduen er mindre end ringduen, nemlig kun omtrent 3 dm.
lang. Den er graablaa med vinrødt bryst, men uden det hvide
paa halsen og vingerne, som ringduen har.
Ligesom ringduen holder skogduen sig mest til de
sydøstligste dele af landet, men har der en mere indskrænket udbredelse.
Den findes blot i de mere lavlændte egne paa Toten og Hadeland.
Trostene eller kramsfuglene forekommer i stor mængde, saa at
fangsten af dem i gode aar giver nogen fortjeneste.
Falkefangst. I middelalderen var falke en udførselsartikel
fra Norge; disse falke afrettedes igjen til at jage andre fugle og
mindre pattedyr; denne jagt var længe paa høieste mode blandt
fyrster og adel. Gjennem aarhundreder forsynedes en stor del
af Europa med falke fra de norske høifjelde, særlig var det
egnen omkring Dovrefjeld der aarlig flk besog af falkefængere.
Fangsten med falke blev i middelalderen regnet for den
ædleste sport og dreves af fyrster og adel, af herrer og damer.
For borgere og bonder var denne jagt forbudt under straf.
Falkene var høit skattede i middelalderen, og de ædleste falke kom
fra Island og Norge. Især var den islandske falk (falco candidus}
anseet.
Allerede for aar 1000 har falke og høge været udført fra
Norge. Haakon jarl, som var, omend kun i formen, den danske
kong Harald Gormssøns vasal, betalte denne aarlig 20 høge, en
maade, hvorpaa lensafhængigheden i middelalderen af og til ti 1
-kjendegaves, naar der ellers intet var i vasallens ydre stilling,
der kunde minde derom. Der er et sagn om, at Harald kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
