Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
KlilSTIANS AMT.
høge. I Norges gamle love II, 471 og II, 464 heder det i
overenskomst mellem kong Magnus og Jon erkebiskop 1277, at
erkebispen og hans efterfølgere skulde have tilladelse til at kjøbe
geirfalke, graafalke og hønsehøge, saaledes som hans
forgjænger hidtil havde gjort.
De oldnorske benævnelser i loven er geirfalkr (jagtfalk),
gråvalr (graa falk) og gåshaukr (hønsehøge). De tilsvarende
latinske navne i lovteksten er gerofalrones, griseos et austures.
For at sende en høg ud paa jagt, eller bringe den til at
flyve, havde de paa oldnorsk udtrykket «fleygja hauki eller
haukum».
De norske konger fik falke ogsaa fra Island, og Haakon
Haakonssøn pleiede ofte at sende falkefængere did.
Falke og høge fra Norge spillede en rolle som gaver mellem
fyrster. Naar de norske konger skulde forsikre fremmede monarker
om sit venskab, havde de ingen bedre maade at gjøre det paa
end ved at sende dem høge og jagtfalke. I Norge var jo disse
fugle forholdsvis lette at faa fat paa og var der billigere. Men
1 udlandet satte man dem høiere end sølv og guld, som Haakon
Haakonssøn engang skrev til Henrik III. De dresserede falke, som
blev sendt fra Lübeck til Alexandria, kostede 28 guldgylden
stykket. En almindelig jagtfalk kostede i 1294 i England 10. sh.
Norske falke var vistnok mange gange dyrere. 1 1203 overlod
f. eks. Johan uden land et større jordegods («76 solidatas og
2 denariatas» jord) til en vis Brian de Therefeld mod, at han
aarlig skulde sende en norsk høg til den engelske konge.
I 1262 fik en sultan i Tunis flere falke i foræring af den
norske konge Haakon Haakonssøn den gamle.
En fortegnelse fra 1304 over varehaudelen i Briigge nævner
indførselen fra Norge: «Fra Norge kommer geirfalke, tøndestave,
smør, talg, tran eller hvalspæk, garvede huder og bukkeskind,
hvoraf man gjør korduan.»
Udforselen af falke fra Norge omtales oftere. Norges
udførsel i middelalderen angives i Tristramssaga (kap. 18)
saaledes: «Der kom en dag seilende et stort havskib til landet
(d. e. Frankrige) og kastede anker under kastellet. Folkene
var drevne didhen fra det fjerne Norden, norrøne kjøbmænd
med mangehaande varer: graaverk, hvidskind, bæver, sort sobel,
tandvare (d. e. hvalrostænder), bjørneskind, hoge, graafalke og
mange hvidfalke, voks, huder, bukkeskind, skreid, tjære, tran,
svovl og alskens norrøne varer.» Dette sted er oplysende. 1 den
franske original nævnes kun falke fra Norge; de øvrige varer har
oversætteren sat ind paa egen haand.
Fra kong Magnus Lagabøter fik Edvard den 1ste flere gange
falke tilsendt, ligesom de spanske konger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
