- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
189

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYKELIV OC. JAGT.

189

seret, steg dens værdi overordentlig, og 500 gylden var ingen
ualmindelig pris for en afrettet falk. Var den særdeles fortrinlig,
blev den endog betalt med 800 gylden eller omtrent 1 200 kr.
Efter alder og herkomst havde falkene særegne navne.

Jagten med falke dreves paa den maade, at den afrettede
falk eller høg, som jægeren forte med sig, blev sluppen løs for at
gribe en fugl eller et mindre pattedyr, saasom en flyvende heire,
en hare, en raphøne eller lignende. Denne jagt var kostbar, og
den var ingen indbringende beskjæftigede. I Europa har
falke-jagteu neppe nogensinde været drevet alene for jagtudbyttet, da
andre fangst- og jagtredskaber, som net og snarer, pil og bue,
var simplere og tjenligere. Det var en luksusjagt for de mægtige.

I Kina skal falkejagt være drevet 700 aar for Kristus.
Falkenes dressur er nøie beskrevet af Ktesias, der var læge hos
perserkongen Artaxerxes Mnemon, ca. 400 før Kristus.

Venetianeren Marco Polo, der reiste til Asien 1256, og som
er den første, der har givet en nogenlunde paalidelig beretning
om Kina, fortæller, at den første keiser af mongolsk stamme,
Kublai Khan, havde paa sine aarlige jagter i marts maaned
10 000 falkonerer med et tilsvarende antal falke, hver med en
sølvplade med falkonerens navn. Med jægere og tjenere var der
20 000 mennesker i følge paa keiserens jagttog.

Da korstogene bragte folkeslagene i de forskjellige
verdensdele i nærmere forbindelse, blev falkejagten udbredt i Europa.
I det 10de aarh blev den drevet ved alle hoffer i Mellemeuropa.

Keiser Fredrik I forbød alle ufrie at drive falkejagt. Keiser
Fredrik II (1218—50) var sin tids dygtigste falkejæger; han
skrev en latinsk bog om falkejagten, der af hans son Manfred
blev forsynet med bemærkninger, og endnu holdes for den bedste
og fuldstændigste bog otn denne sag. Landgrev Philip af Hessen var
en lidenskabelig falkejæger. Længst og stadigst holdt interessen sig
for falkejagten i Østerrige; endnu 1734 blev der under den
sædvanlige foraarsjagt, som hoffet anstillede, med falke fældet 76 heirer,
25 harer, 30 skjærer, 34 kraaker, 43 vildænder, 4 ravne, 18
musvaager, 8 glenter, foruden 3 andre fugle. Maria Theresia
interesserede sig meget for falkejagt, og der indløb oftere til det
dansk-norske hof tak for falke, som hun havde faaet i foræring.
Endnu i det 19de aarh. var falkejagten ikke helt uddøet i
Østerrige;" i 1814 holdtes under Wienerkongressen for de fyrstelige
gjæster en falkejagt efter heirer, der er den jagt, der krævede
størst udstyr og kunst.

Den berømteste skole for falkonerer var i byen Falkenwerth
i det gamle Flandern. 1 flere aarhundreder havde denne bys
indvaanere sin fornemste indtægt af opføduing og afrett.else af
falke. Kunsten holdtes hemmelig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free