Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
KlilSTIANS AMT.
Jagtfalken flyver hurtig. En af Henrik 11 ’s falke fløi hort
under en jagt i Fontainebleau en dag kl. 10 om formiddagen,
blev dagen efter kl. 4 om eftermiddagen fanget paa Malta og
havde i 30 timer tilbagelagt en strækning af henved 250
geografiske mil, eller over 8 geografiske mil i timen. Man antager,
at dens hurtighed under ekstraordinære forhold kan stige til det
dobbelte.
Den falk, der var mest anseet. og som holdtes i den høieste
pris, var den egentlige jagtfalk eller ædelfalken (falco gyrfalco).
Paa Island, Grønland og de øvrige høinordiske lande bliver
jagtfalken næsten ganske hvid og uplettet; den ansaaes som den
fortrinligste af alle falke, ligesom den uden sammenligning er
den vakreste. I Norge er den mørkere farvet og mister aldrig
sine pletter; denne benævnedes geirfalk, og var vel anseet, men
stod tilbage for den islandske.
Ikke alene jagtfalken blev benyttet til jagtdyr; de fleste
dagrovfugle blev mere eller mindre anvendt, da denne jagt var paa
moden. De vigtigste af disse var den i Sydeuropa
forekommende .s akerfalk (falco saker) og slagfalken (falco lan ari us), begge
18—20 tommer lange; vandrefalken (falco peregrinus) er noget
mindre end jagtfalken, men var næst denne den mest anvendte
og brugtes tildels ligesaa hyppig; den var den almindeligst an
vendte falk over den største del af Asien. Vandrefalken kaldtes
af falkoneren sletfalk; lærkefalken (falco subbuteo) og
dverg-falken (falco aesalon) er mindre arter, som især jagede lærker,
vagtler og bekkasiner; de er begge fortrinlige flyvere og har et
ubegrændset mod. De var især benyttede af damer. Ogsaa
taarnfalken (falco tinnunculus) blev afrettet til den mindste
slags jagt.
Foruden falkene benyttedes tildels i stor udstrækning høgene,
nemlig hønse- eller duehøgen (asiur palumbarius) og spurvehøgen (astur
nisus); den sidste er liden, men dristig som neppe nogen anden
rovfugl. Hønsehøgene anvendes især til andejagt, samt efter harer.
Falkenes afrettelse. At afrette falkene var møjsommeligt og
vanskeligt. Dressuren var noget forskjellig, eftersom det var fugle
taget i redet, indfangede falke eller høge. I ældre tid
udmattedes falken til det yderste, idet den blev sat ind i et
tøndebaand, der hang i en snor, og som uophørlig blev sat i
bevægelse. Under anstrengelsen for at holde sig fast, blev’ den
hindret i at sove. Jægerne afløste hverandre i 3 døgn, men da
var falken saa udmattet, at den lod sig behandle, som man vilde.
Denne tæmningsmaade gik af brug og benyttedes senere kun
som tvangsmiddel mod de uregjerligste falke.
Senere søgte man ved venlighed og overbærenhed at tæmme
den. Falken fik et stille, afsondret rum for ikke at forstyrres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
