Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
KlilSTIANS AMT.
sted, hvor den vænnede sig til larm. Da den er noget mindre
hurtig end falken, førtes den paa jagten med ubedækket hoved,
forat den straks kunde være rede til at styrte sig paa byttet,
som man fik øie paa, uden at tiden spildtes med at tage af
hætten.
Jagten foregik helst om morgenen eller eftermiddagen.
Falken bares paa falkonerens haand eller, hvor der var flere,
paa en firkantet ramme, der hang i remme over falkonerens
skuldre. Var der et dyr, som skulde tages, toges hætten af, og
falken slippes med et kast, der fordrer oveise. Falken fik straks
øie paa vildtet, og sætter tilveirs som en pil; hvis dyret ikke
havde nogen hurtig flugt, som f. eks. en raphøne, bliver det
snart indhentet, for den var kommet jægeren afsyne, og jægeren
havde let for at komme efter og tage byttet. Men i de fleste
tilfælde gik jagten ikke saa hurtig. En heire eller en glente eller
en anden fugl med hurtig flugt kunde flyve langt bort,
undertiden milevidt over bjerge, elve, myrer og skog. Da kunde jagten
ikke følges tilfods, jægeren var da tilhest for ikke at miste baade
byttet og falken. Hvor veldresseret en falk var, vilde den ikke
af sig selv komme tilbage til jægeren, og endnu mindre bære
byttet bort til ham. Den begyndte snart at æde af byttet, og
hvis ikke jægeren skyndte sig. spiste falken sig mæt og flöi bort.
Lokkes den af en falkejæger, dom den kjender, og som bringer
med saadant kjød, som den liker, pleier den at kunne fanges
nogenlunde let. Ved saadanne lejligheder kunde en liden bjelde
om falkens fod lede jægeren naa spor; men mangfoldige falke
gik tabt, da de var komne for langt hort fra jægeren.
Jagten deltes i «hoijagt», der omfattede heirer, glenter og
andre rovfugle, og udførtes af de ægte jagtfalke og de
falkearter, der kom dem nærmest i størrelse, og «lavjagt», jagt paa
alt andet slags vildt, hvortil anvendtes de ovrige jagtfugle.
Bergverksdrift og stenbrydning.
For tiden er det kun to steder i Kristians amt, hvor der
drives bergverksdrift paa ertser, nemlig omkring Grua
jernbanestation i Lunner herred, hvor der udvindes zinkblende, og ved
Aasaaren grube i Sel, hvor der udvindes kobberkis.
1 æidre tid har der været drevet paa kobbermalm i Sel herred,
hvor Sel kobberverk eller Fredriksgaves verk blev anlagt 1(324 med
privilegier af 1642. Det havde sin hytte ved elven Ula og drev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>