Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
195
paa øversiden af graven. Sandsynligvis er den samlede masse
efter afkjølingen slaaet istykker med slægger og derpaa væltet op
paa fladen, hvor jernet, «luppen», udtoges.
Meget jern har gaaet i slaggerne. Disse har efter Holme en
egenvægt mellem 3 og 4, eller egenvægten er meget større end
hos nutidens slagger. 54 kg. jern af et læs tyder ogsaa paa, at
udbyttet ikke har været stort i procenter.
Tilvirkningen af jern af myrmalm, at «blåsa rauda», omtales
oftere i gammel tid. Arbeidet kaldtes rauöablåstr, af raudi,
myrmalm, og blästr, blaaster, blæster, tilvirkning ved at blæse. Om
østerdølernes tilvirkning af jern af myrmalm bruges udtrykket
jårnvinna. Det ved blæsningen udvundne jern kaldtes blåstrjårn,
hvilket vel anvendtes om jernet, som det udvandtes ved
blæ-singen, og vel ogsaa overhovedet om det af myrmalm udvundne
jern. Jernet maatte for at kunne bruges yderligere forarbeides;
der nævnes lurksjårn, fellujårn og leint jårn.
Ved fremstillingen af myrmalm smeltes, som omtalt, ikke
jernet til rujern, men det ligger som en med slagg forurenset
klump, som da hamres for at faa ud en del af slaggen.
Jernet, som skulde hamres, kaldtes vistnok lurksjårn,
klumpejern. Om det arbeide, som foretages, bruges udtrykket drepa jårn
(at hamre jern), ogsaa lyja jårn. Sleggen kaldtes jårndrepssleggja.
Om denne yderligere bearbeidelse af jernet brugtes ogsaa
udtrykkene fella og vella: fellir ok vellir nit or jårninuni alt pat er deigf
var (slaar og driver ud af jernet alt det, som var blødt). Ved
dette arbeide er lurksjårn blevet til fellujårn, som er det ved
hamringen bearbeidede iern. Naar det yderligere bearbeidedes,
blev det teint jårn, som er det i stænger udhamrede jern. Det
heder hagaÖi oss bezt teint jårn ok fjo tçkum ver gjarna, at fjat sé
lurksjårn (jern i stænger var os bedst tjenlig, dog tager vi det og
gjerne, om det er klumpejern).
Fellujårn var 20 pct. dyrere end blåstrjårn. Jons-bogen
(ca. 1300) angiver priserne paa en vægt blåstrjårn til 5 aurar og
en vægt fellujårn til 6 aurar.
Det er efter dette maaske slig at forstaa, at blåstrjårn,
lurksjårn, er jern, som det kommer fra blæsteren; det for slagg befriede
jern er fellujårn, og teint jårn er det til stænger udhamrede jern.
Der er en del gaardnavne, som minder om den gamle
myr-malmtilvirkning, saaledes gaarden Blæstren i Dovre herred, gaarden
Blæsterviken i Øier herred og gaarden Blæstrom i Vestre Gausdal.
Gaard navnet Blæstren udtales Blæsstra og er afledet af blåstr, og
Blæstrom er dativ flertal af dette navn.
Af myrmalm tilvirkedes i Sommerfelts tid i Venebygden endnu
jern, og man smedede af jernet hestesko eller andre gaardsredskaber,
som afsattes i Gudbrandsdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
