Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
KlilSTIANS AMT.
Omkring 1760 tilvirkedes jern af myrmalm i de øvre bygder
i Gudbrandsdalen; men da begyndte man at hente jern fra Grundset
marked. Et og andet sted blæstes endnu jern af myrmalm
omkring 1800; i Vaage blæste endnu en enkelt jern omkring 1816
—17. Næsten hver gaard havde sit blaaster eller blæster eller
del i et saadant. Fra Vaage kjendes 13 steder for tilvirkning af
myrmalm paa et omraade af 1 kvadratmil. (Ivar Kleiven.)
Omkring Hessheim er slagg efter jernsmeltning.
Kraft omtaler i 1822, at, der endnu tilvirkedes myrjern i
Setningsdalen, som dengang hørte til Ringebu præstegjeld. Det var ikke
da saa almindelig som før, da jerntilvirkning samt jagt og fiskeri
var de fornemste næringsveie; der tilvirkedes dog endnu jern
ikke alene til eget brug, men ogsaa til afsætning; man tilbyttede
sig korn for hestesko, hakker, spader og plogjern, som
indbyggerne selv forarbeidede af myrjernet.
Rester af gammel jerntilvirkning vilde man vistnok ved
undersøgelser finde i de fleste bygder i Gudbrandsdalen. De
omtales fra Dovre, Lesje, Skjaak, Lom, Vaage, Fron, Ringebu,
Øier, Gausdal og Faaberg. Fra Søndre Fron omtales myrmalm
paa begge sider af dalen, og betydelige rester fra tilvirkningen
er der ved Søndre Eldaasæter i Søndre Fron.
1 Skaabu i Kvikne anneks til Nordre Fron fandtes efter
Hiorthøj/ meget myrmalm, og levninger af jernslagg viser, at i
fordums tid har der været virket meget myrmalm i Skaabu.
Et stort blæsterbrug ligger ved Roter ud i Faaberg i skogen
sydvest for gaarden. Slaggvolden danner her en cirkelrunding
paa ca. 10 m. tversnit. Blæstergraven er næsten tilgroet. Enkelte
slaggblokke her har en tykkelse paa over 1/g m. Malmen er
hentet fra de store myrer søndenfor bruget.
Blæsterbruget ved Fakstad i Faaberg ligger bag gaarden ved
Lunde. Fakstad myrerne ligger lige ved den gamle bygdevei, nær
«eldsteinsbruddet», hvorfra man i omegnen henter ildfast sten til
bagerovne, peise o. 1. Malmen er taget fra myren, som i enkelte
strøg, særlig i nord, endnu er rig paa myrmalm.
Ved Korja har ogsaa været et blæsterbrug ved stien, som
fører langs Bælas nordside fra Korja til Hovemocn.
I Mesnalien findes blæsterrester paa Langholeue op for
Søljuberggaardene ved Sørmesna. Ligesaa ved Mærramyrerne op
for Olestad ved Nordmesna.
Nede under Romaasen, syd for Fløiten, er svære slagghauger.
Her er myr, stenrøser og ulænde, saa stedet er ikke let
tilgjængelige Malmen er hentet fra de store, lange myrer under
Nat.terud-stylen.
Ved Lisæter, Stenssæter og Grunna sæter i Øierfjeldene er
blæstergruber og slagger. (Adjunkt Holme.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
