Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
197
Ogsaa i Valdres er der tilvirket jern af myrmalm. I de gamle
norske love, III, pag. 14, tales udtrykkelig om valdresk teint jern. I
biskop Haakons breve tales 0111 lurksjårn og teint jarn; han bestilte
saadant jern af biskop Erik af Stavanger og ønskede helst at
kunne modtage det straks af hans svende, der kom fra Sogn;
dette var aabenbart valdresk jern, som biskop Erik netop havde
ladet hente fra Valdres, der hørte til hans distrikt; det var bragt
ned til Lærdalsøren.
Fjelddalen Smeddalen paa Filefjeld har efter Kraft faaet sit
navn deraf, at dens indbyggere ernærede sig ved
myrjernstilvirk-ning; man ser spor af, at denne haandtering har været drevet her.
Stenbrydning. I Kristians amt forekommer paa mange steder
tagskifer, og den brydes i Valdres og Gudbrandsdalen. Videre
forekommer veksten eller klæbersten, og den er ogsaa gjenstand
for udvinding. Kalksten med marmor udnyttes til kalk, og
kvern-stene har været udvundet i ældre tid.
De enkelte brud er omtalte under herredsbeskrivelserne.
For tiden (1912) drives paa veksten ved A asaaren i Sel og paa
Tolstad i Vaage, og den udbrudte sten forarbeides ved elven Ula
i Sel og ved Otta station.
Brugen af veksten er sikkerlig urgammel.
Klæberstenen brugtes allerede i stenalderen til køllelignende
vaaben og i broneealderen til støbeformer. Danske støbeformer
fra broneealderen er oftest af klæbersten; det antages, at
klæberstenen i Danmark har været indfort til dette brug. Sydfra kan
klæberstenen ikke godt være indført; det nærmeste sted, hvor
klæbersten optræder i fast fjeld, er Mähren. Klæberstenen er
vistnok hentet fra Norge eller Sverige. Alle broncealderens
støbeformer fra Norge og Sverige er gjort af klæbersten. Støbeformerne
er ikke indfort færdige til Danmark, da der er visse
forskjelligheder ved formernes indretning, og da der desuden i Danmark er
fundet enkelte paabegyndte, men ufærdige klæberstensenmer til
støbeformer for broncealderens sager. Med enkelte undtagelser er
alle formerne fundet paa øst- eller nordsiden af Sjælland, paa
østsiden af Fyen og paa østsiden af den nordlige halvdel af
Jylland eller i de strøg af landet, som har den letteste
forbindelse med Norge og Sverige.
I jernalderen brugtes klæberstenen til gryder, kar, kljaastene,
fiskesak o. s. v.
Kar af klæbersten er i fund fra ældre jernalder sjeldne, efter
O. Rygh. Kar af klæbersten er derimod meget almindelige i den
yngre jernalder. Fra hedensk tid forekommer de sjelden udenfor
Norge, i noget større antal kun i nogle til Norge grændsende
landskaber i det vestlige Sverige. I Norge har de været meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
