Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HL’SFI.II) OG INDUSTRI.
203
nærmelse for andre bønder, som ellers derved kunde have
næringsvei, og til stor skade for glasverkerne, da asken vilde blive i
ringere pris, om kogningen var tilladt for alle, istedenfor at den
ene i Gausdal derved beriger sig og fornærmer det almindelige.
Sommerfelt omtaler, at der var nogle potaskekogerier, og langt
flere skulde her været, dersom ikke glasverkerne havde
undertrykt denne vindskibelighed ved at monopolisere enkelte mænd,
hvilke igjen dyrt havde solgt andre bønder tilladelse til at øve
den. I Sommerfelts tid blev dette monopol ophævet.
Potaske til blaafarveværket paa Modum tilvirkedes af
løitnant Iver Rødnes. I 1781 begyndte han at udlude asken. Hans
anlæg laa dels paa hans gaard Fossum i Røn anneks, dels paa
Vang i Søndre Aurdal og paa Vold i Bruflat anneks. 1799 skal
produktionen have udgjort hen ved 150 centner.
I Gudbrandsdalen var der potaske-kogerier, som i aarene
1816 og 1817 leverede aarlig omtrent 800 centner aske, hvoraf
den største mængde afsattes til Sverige, hvor asken betaltes bedre
end ved de norske glasverker.
Om husfliden beretter Pram fra sin reise i 1804 i
Gudbrandsdalen, at det meste af det linned, som trængtes, tilvirkedes ; men
det var almindelig utrolig grovt og hæsligt. Vistnok
forarbeide-des en del bedre linned; men mængden af linned kunde aldrig
rigtig bleges, og saa heller aldrig rent ud.
De uldne tøier, som tilvirkedes, var derimod meget vakre.
Vadmel udgjorde næsten alene begge kjøns dragt, alt af eget
arbeide, og bedre encl andensteds i landet.
Ulden spandtes paa den almindelige rok. De vævede hele
tøiet, farvede, valkede, pressede det, saa det til slut flk en jevn,
glat overflade, saa det kom til at ligne det almindelige klæde
eller kaschemir. Alle, uden maaske tjenestetyendet og de fattigste,
var klædte i vakre uldne tøier.
Skjønt vævning dreves over hele Gudbrandsdalen, var der
liden udførsel, undtagen af grovt vadmel, der bragtes til
Roms-dalens marked eller til Purkeskindsmarkedet paa Sel.
I Gudbrandsdalen var husgeraadet, efter Pram, yderst net
bearbeidet. Skabe, kister, døre vidnede om duelige snedkere.
Der var en mængde nyttigt pilleri, træskeer, river, mangletræer
og meget mere.
Der var og meget fortræffeligt smedearbeide, fortræffelige
tolleknive og kunstige laase.
Der var enkelte ypperlige børsesmede, gjørtlere, knapmagere,
endog guldsmede, mest folk, som aldrig havde været i ordentlig
lære. Havde en eller anden i Kristiania, Trondhjem eller
Kjøbenhavn lært et haandverk og kom hjem, saa lærte hans lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
