Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
KlilSTIANS AMT.
mænd snart af ham. Dog forarbeidedes alt blot til brug hjemme;
kun lidt afsattes paa Romsdals eller Grundset marked.
Kraft omtaler i 1822, at Toten havde mange og tildels
udmærket gode guldsmede, snedkere, gjørtlere, urmagere,
orgelbyggere og instrumentmagere. Den kvindelige husflid tilvirkede
to-tenske lærreder, dreiler og tøier, som søgtes og afsattes med
fordel.
En metalknappefabrik, som bestyredes af Haaken Hallingstad
paa Toten, sysselsatte henimod 60 mennesker og leverede flere
tusen gros knapper, foruden lysestager, sælebeslag, knive, laase
m m.
I Vardal forfærdigedes aarlig mange tusen par karder, som
solgtes over det hele land. Mange fattige, og endog børn paa
5 til 6 aar, sattes i virksomhed. 1 Vardal og Biri forarbeidedes
en ikke ubetydelig del uldne og linnede tøier, samt i den senere
tid ogsaa bomuldstøjer.
Især i Faaberg var der omkring 1820 mange haandverkere,
og neppe i nogen bygd i landet fandtes saa mange duelige
arbeidere som der. Her var vogn- og sadelmagere, hjulmagere,
snedkere, stolmagere, smede, forskjellige metalarbejdere, malere m. fl.,
hvis arbeider afsattes rundt omkring til andre bygder. Det var
især husmandsklassen, der ernærede sig ved haandverksarbeide.
I Gudbrandsdalen var den kvindelige husflid med spinden
og væven ikke bragt saavidt som paa Toten; men der
forarbeidedes overalt, hvad trængtes af uldent og linned, tildels meget
smukt. Haandverkere var der i alle b3’gder, især var Øier
præstegjeld vel forsynet med haandverksfolk.
Ogsaa paa Hadeland var der duelige haandverksfolk, duelige
smede, snedkere, sadelmagere, skomagere, taalehge urmagere,
skræddere, gjørtlere og hjulmagere.
I Valdres forstod de fleste lidt af hvert haandverk, en følge
af gaardenes spredte beliggenhed. Der var fortræffelige riflesmede
og hændige sølvsmede. Der var liden luksus. At bomuldstøjer
begyndte at blive hyppige i Aurdal, ansaaes i 1822 som tegn
paa luksus.
Om husfliden omkring 1867 har Eilert Sundt berettet:
Toten, Vardal og Biri var industrielle bygder; der tilvirkedes
karder, bliktøi, tolleknive, sadelmagerarbeide, træarbeide.
Omkring 1800 kom en fremmed mand Hans Snuggerud, som
forstod sig paa at gjøre karder; han ryddede sig bruget Snuggerud.
Fra denne mand og dette sted stammer kardemagerarbeidet, der
fornemmelig trivedes i Vardal. En søn bragte kunsten til Biri.
Flere lagde sig efter bedriften, og egnen havde i mange aar
forsynet størsteparten af landets bygder med karder.
Siden sekstiaarene var det kun enkelte, som fortsatte virksom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
