Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
KlilSTIANS AMT.
Træskurden og rosemalingen i Gudbrandsdalen hørte hjemme
1 Lom og Vaage præstegjeld, der dengang ogsaa omfattede Skjaak,
Garmo, Sel og Hedalen. Nordre Fron fik sine haandverkere især
fra disse egne, og det samme synes for en del at have været
tilfælde med Lesje, Dovre og tildels Opdal.
Baadbyggere. Paa indsjøerne i Norge er baadene som regel
ikke synderlig velskabte og tætte. Men i Vaage præstegjeld har
der været nogle dygtige baadbyggere.
Bersvein Baadbygger er den ældste baadbygger, som mindes i
Vaage; han boede ved Vaagevatn. Han levede mellem 1630 og
1710. Hans baade kaldtes «Bersvein-baade», og de havde kun
2 bordgauge ovenpaa vindfjælene og var sat sammen med
firkantede trænagler istedetfor baadsøm. Til 1820 fandtes der mange
baade efter ham paa fjeldvandene, og i 1863 var der endnu en
Bersvein-baad paa Mælingen. Den var brugelig til det aar og
var da mindst 160 aar gammel.
Den bedste baadbygger i Gudbrandsdalen var Baat-Ivar, som
boede paa Ulmo ved Sels verk og døde før 1790. Hans baade,
Baat-Ivar-baadene, var lette, sterke og varige. Der er endnu 3
eller 4 baade efter ham.
Sigurd Kvite var en dygtig baadbygger, og der er endnu
en af hans baade, bygget i 1810.
Urmagere. Amtet har havt udmærkede boudenrmagere. En
stor del af dem havde liden eller ingen uddannelse, men med
ufuldkomment verktoi gjorde de ure, der gaar ligesaa godt idag
som for 100 aar siden. De fleste lærte sig selv. Nogle urmagere
holdt svende, som arbeidede mod betaling. Andre arbeidede
ganske alene.
Om bondeurmagerne har biskop Bang meddelt oplysninger,
ligesom professor ,/. Meyer og Ivar Kleiven har omtalt nogle
af dem.
Urene blev dengang betalt med 10 a 15 specied. = 40—60 kr.
pr. stykke. Der var nogle, som var urmagere i sine fristunder.
Andre opgav anden syssel for urmagerindustrien; de arbeidede
sig i regelen frem til gode kaar.
Mange gamle bondeurmagere gav sine ure nummere. Christen
Stræte i Faaberg gjorde omkring 400 ure. Et par af urmagerne
paa gaarden Bjerke paa Toten forfærdigede opimod 1 000 ure.
Urene solgtes mest til bønderne i hjembygden. Hvilken
betydning det havde at faa et ur viser den omstændighed, at
den ene bonde efter den anden anvendte en 40—60 kr. til at
anskaffe et stueur, en noksaa stor sum i de dage. Tilvirkningen af
ure var mange steder saa stor, at bygdens behov blev mer end
tilfredsstillet. Opkjøbere indfandt sig hos de mere bekjendte urmagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
